VIA igangsætter forsøg med fleksibel arbejdsuge

Som en af de første – hvis ikke den første – statslige institution giver VIA University College nu en række medarbejdere mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden.
Det sker under overskriften ”Projekt fleksibilitet – en variant af den 4-dages arbejdsuge”, som bliver skudt i gang 1. maj.
I modsætning til private virksomheder har offentlige arbejdspladser p.t. ikke lovhjemmel til at lade medarbejderne gå ned i tid for at arbejde fire dage om ugen i stedet for fem. Offentligt ansatte medarbejdere skal altså arbejde det antal timer om ugen, som de plejer. Men alligevel mener professionshøjskoledirektør Kirsten Suhr Bundgaard, at ordningen kan skabe bedre trivsel og mere balance mellem privatlivet og arbejdslivet hos de ansatte:
”Vi har generelt et højt stressniveau i Danmark, som vi har en fælles forpligtelse til at få gjort noget ved. Selv om alle os, der er offentligt ansatte, ikke kommer til at arbejde færre timer, kan det betyde meget for den enkelte, at arbejdstimerne kan placeres, så det giver de bedst mulige rammer for både privat- og arbejdslivet,” siger hun.
Kernen er fleksibilitet
Hvis en medarbejder gerne vil holde en ugentlig fridag, kræver det fire lange arbejdsdage på godt ni timer – eller måske en almindelig arbejdsdag og nogle timer om aftenen. Men det er ifølge Kirsten Suhr Bundgaard også muligt at arbejde en smule mere hver dag – eller et par timer en anden dag for på den måde at spare op til fx en månedlig fridag.
”Kernen i ordningen er, at vi skaber en fleksibilitet i hverdagen. Og samtidig sikrer vi, at de opsparede timer bliver afholdt efter en fast turnus, så de ikke bare kommer til at stå på flekskontoen uden at blive brugt løbende,” siger hun.
Forsøgsordningen i VIA kommer i første omgang til at køre frem til udgangen af oktober i fire udvalgte administrative afdelinger med tilsammen cirka 300 medarbejdere. Ledere og medarbejdere evaluerer løbende projektet, og er erfaringerne gode, når projektperioden slutter, tager VIA stilling til om ordningen skal udrulles til alle medarbejdere.
VIA University College har i alt knap 2.400 medarbejdere fordelt på i alt otte campusser rundt i region Midtjylland.
Kontakter
Professionshøjskoledirektør Kirsten Suhr Bundgaard, mail: kibu@via.dk, mobil: 8755 1018
HR-chef Gertrud Lindberg Tefre, mail: gete@via.dk, mobil: 8755 1098
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum