VIA ansætter ny uddannelsesdekan
4.10.2022 15:17:43 CEST | VIA University College | Pressemeddelelse

Lene Mosegaard Søbjerg, 48 år, bliver ny uddannelsesdekan for VIAs social- og samfundsfaglige uddannelser i hele Region Midtjylland. Det drejer sig om uddannelserne til socialrådgiver, diakoni & socialpædagogik, administrationsbachelor, kristendom, kultur & kommunikation og bacheloruddannelsen i Skat samt den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator (tidligere lægesekretæruddannelsen).
Hun kommer fra en stilling som centerchef for NUBU, der er professionshøjskolernes fælles Nationale center for forskning i udsathed blandt børn og unge. Før NUBU var hun i tre år forskningschef i UC SYD, hvor hun blev ansat i 2019 efter seks år som forskningsleder i VIA.
Lene Mosegaard Søbjerg glæder sig til at komme tilbage til VIA.
”VIA udbyder nogle meget vigtige uddannelser i hele Region Midtjylland. Jeg glæder mig til at være med til at styrke kvaliteten og relevansen af uddannelserne både hos aftagerne og de studerende,” siger hun.
Stor opgave i rekruttering
Og det sidste er en stor opgave i en tid med faldende optag og ungdomsårgange.
”Der ligger en stor opgave i at sikre, at de studerende kan se det attraktive i de her vigtige og relevante uddannelser. Det er en udfordring, jeg glæder mig til at være med til at tage på mig,” siger Lene Mosegaard Søbjerg.
Personligt kender hun Region Midtjylland godt. For selvom hun er uddannet cand.scient.pol. og senere ph.d. fra Statskundskab på Aarhus Universitet, er hun født og opvokset i Holstebro, hvor hun stadigt har familie, og hun deler sommerhus med familien i Toftum Bjerge i Struer Kommune. Til hverdag bor hun dog i Aarhus med sin mand og fire hjemmeboende børn.
”Jeg glæder mig til at samarbejde med kommunerne i hele regionen,” siger hun.
Et stærkt kort for VIA
Ifølge VIAs prorektor Gitte Sommer Harrits er Lene Mosegaard Søbjerg et stærkt kort for VIA som ny uddannelsesdekan.
”Vi har ansat Lene, fordi hun kender uddannelserne og professionshøjskolerne godt, har en stærk faglighed indenfor social- og samfundsområdet, og har ledelseserfaring. Det er mange ting i én kandidat,” siger Gitte Sommer Harrits.
Hun tilføjer, at den nye uddannelsesdekan får ansvar for et område, der både dækker klassiske professionsbacheloruddannelser – som diakoni, socialpædagogik og socialrådgiver – samt helt nye uddannelser, som sundhedsadministration og skat.
”Det er et spændende område, hvor den nye uddannelsesdekan får en opgave i at sikre bæredygtighed i rekrutteringen til både nye og klassiske uddannelser. Det er jeg sikker på, Lene vil tage på sig med høj faglighed og integritet. Og det skader ikke, at hun som forsker har erfaring med den udveksling af viden mellem uddannelse, praksis og forskning, der er så vigtig for professionshøjskolerne,” siger VIAs prorektor.
Lene Mosegaard Søbjerg starter 1. november 2022 med ansættelsessted på VIA Campus Aarhus N.
FAKTA
Om VIA
VIA University College er en professionshøjskole med cirka 19.000 studerende fordelt på mere end 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.
Om Lene Mosegaard Søbjerg
- 48 år. Fra Holstebro. Bor i Aarhus med sin mand og fire børn.
- Kommer fra en stilling som forskningschef i UC Syd (2019-2022) og centerchef for NUBU Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge (2022).
- Fra 2013-2019 var hun forskningsleder i VIA og før det forsker i Region Midtjylland.
- Censor på Socialrådgiveruddannelsen, Statskundskab og Sociologi. Hun har forsket i socialt arbejde med fokus på udsatte børn og unge.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt:
Gitte Sommer Harrits, Prorektor, VIA University College. Mobil: 87 55 18 76
Lene Mosegaard Søbjerg. (Per 1. november 2022) Uddannelsesdekan, Social- og samfundsuddannelserne i VIA. Mobil: 72 66 52 28
Billeder

Vedhæftede filer
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Kristine Buus Johansen skal stå i spidsen for VIAs pædagogiske uddannelser29.9.2026 14:08:21 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Kristine Buus Johansen, der fra den 1. november tiltræder stillingen som Uddannelsesdekan for pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse på VIA University College.
Rene Lindbjerg Andersen bliver ny dekan for VIAs byggeriuddannelser29.9.2026 13:48:11 CEST | Pressemeddelelse
Rene Lindbjerg Andersen tiltræder fra 1. november stillingen som uddannelsesdekan for byggeriuddannelserne i VIA University College. Han kommer fra en stilling som campusleder og uddannelsesleder for byggeriuddannelserne på Campus Aarhus C.
Mange ledige studiepladser at søge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College har i år optaget tæt på samme antal nye studerende som i fjor – i alt 5.073. Igen i år er der ledige pladser at søge på uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og ingeniør.
6.703 har i år uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College til sygeplejerske og lærer har i år modtaget flere ansøgninger end i fjor. Og VIAs spritnye radiografuddannelse i Herning har fået flere end dobbelt så mange ansøgninger, som der er studiepladser til. Andre uddannelser oplever tilbagegang. VIAs rektor forventer, at ny politisk reform fremover giver øget søgning.
Kirsten Suhr Bundgaard fortsætter som professionshøjskoledirektør i VIA22.6.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Efter udløb af åremålsansættelsen har VIA University College genansat Kirsten Suhr Bundgaard i stillingen som professionshøjskoledirektør. Dermed forsætter hun i rollen, som hun har udfyldt siden 2017.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
