Forsikring & Pension

Vi vil have motion med kollegaer

Del
Et flertal af danskere i arbejde bekræfter, at det højner både trivslen og arbejdsglæden, når medarbejderne kan motionere i arbejdstiden. Det viser en ny undersøgelse.

Mange mennesker har mulighed for at få rørt sig på deres arbejdsplads. Et flertal (57 procent) af danskere i arbejde bekræfter nu, at motion med kollegerne fremmer arbejdsglæden og trivslen. Mange danske arbejdspladser bakker samtidig op om sundhedsinitiativer, der fremmer arbejdsglæden, forebygger mistrivsel og i sidste ende nedbringer sygefraværet.

Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har foretaget på vegne af partnerne bag den årlige, landsdækkende konkurrence, ”Danmarks Sundeste Arbejdspladser – Initiativprisen 2021”.

Hver tredje (36 procent) af de beskæftigede har sundhedsfremmende initiativer på deres arbejde, og under coronakrisen har 30 procent oplevet, at deres arbejdsplads har taget initiativer til at forbedre den fysiske sundhed blandt medarbejderne.

Konkurrencen skal få sundhedsinitiativer frem i lyset
Danmarks Sundeste Arbejdspladser er en konkurrence, der nu har kørt i fem år, og som sætter fokus på de mange gode initiativer, der er rundt om på arbejdspladserne. Formålet er at højne den fysiske og mentale sundhed på arbejdspladserne.

- Det er positivt, at mange af os oplever sundhedsfremmende initiativer på vores arbejdspladser, og vi har under coronakrisen oplevet mange alternative måder at dyrke den fysiske og mentale sundhed på afstand. Gennem konkurrencen håber vi at få så mange gode initiativer som muligt frem i lyset, og som mange andre også kan blive inspireret af, siger adm. direktør Kent Damsgaard i Forsikring & Pension.

Chefen fremmer aktivt sundhed og trivsel
Hver anden medarbejder oplever, ifølge undersøgelsen, at deres nærmeste chef er med til at fremme sundheden på arbejdspladsen, og det passer fint sammen med, at de fleste af os, 73 procent ifølge undersøgelsen, vurderer vores arbejdsplads højere, når der er fokus på sundheden.

- Mange af os har fået ændret arbejdsvilkår gennem det seneste år, og hel-digvis har mange været opmærksomme på at finde nye måder at være aktive sammen, selv hver for sig, og at dyrke kollegaskabet og den mentale sundhed virtuelt fra hjemmekontorerne, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Kontakter

Nicolai Schacke, Forsikring & Pension, 24 24 04 02, nis@forsikringogpension.dk

Billeder

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

Om undersøgelsen
Norstat har 9. april 2021 på vegne af Dansk Erhverv foretaget en repræsentativ befolkningsundersøgelse af danskernes erfaring med sundhedsinitiativer på arbejdspladsen. Undersøgelsen er sendt til 1.000 danskere, som afspejler den danske befolkning på variablene køn, alder og region. I denne analyse fremgår resultaterne fra de 539 personer, som på nuværende tidspunkt er i beskæftigelse. Den maksimale stikprøveusikkerhed i en undersøgelse med 539 respondenter er +/- fire procentpoint.

Link (pdf) til grafisk præsentation af undersøgelsens resultater

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye