Vi skal øge indsatsen mod faunakriminalitet
For at se dette indhold fra pxl.host, så skal du give din accept på toppen af denne side.En journalist og en tidligere drabschef forsøger i en ny DR-dokumentarserie med premiere søndag at opklare mysteriet om ørnedrabene på Tåsinge i 2020, men sagen står langt fra alene, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse. Foreningen oplever alt fra forgiftede havørne, vandrefalk med hagl i kroppen, levende lokkedyr og forsvundne ulve. Derfor opfordrer foreningen til at øge prioriteringen af ressourcer til politiets dyreværns- og dyrevelfærdsenheder.
- Det er simpelthen for let at slippe afsted med drab og lemlæstelser af vilde dyr, ofte totalt fredede arter, der er underlagt den strengeste beskyttelse. Vi ønsker en højere strafferamme, en prioritering af området og styrket samarbejde mellem myndighederne, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse er tæt på sagerne. Året rundt rykker foreningens frivillige dyrereddere ud til syge og tilskadekomne vilde dyr. Når der er mistanke om lovbrud, meldes sagerne til politiet. Ligesom i sagen om havørnene fra Fyn, strander de dog ofte ved politiet, som ikke har de fornødne efterforskningsværktøjer eller ressourcer til rådighed. Øges strafferammen for forsætligt drab på totalt fredede dyr fra to til op til seks år fængsel som i for eksempel Holland giver det politiet flere efterforskningsmuligheder. Efterforskningen af faunaforbrydelser behøver til gengæld ikke foregå i en selvstændig enhed - et faunapoliti.
- Dyrenes Beskyttelse ønsker først og fremmest en større specialisering og opbygning af erfaring med faunakriminalitet i politiets dyreværnsenheder. Oprettelsen af dyreværnsenhederne i distrikterne og siden de tre, regionale dyrevelfærdsenheder har vist, at målretning og prioritering sikrer, at flere forbrydelser mod dyr kommer for retten, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse og en række andre organisationer har løbende presset på for at få politisk handling på området. I oktober 2020 skrev foreningen sammen med det øvrige Vildtforvaltningsråd til daværende miljøminister Lea Wermelin og opfordrede til blandt andet styrket efterforskning og strengere straffe for faunakriminalitet. Ministeren svarede, at forgiftning af ørne er ”fuldkommen uacceptabelt”, men at faunaforbrydelser er særligt svære at opdage og efterforske. Dyrenes Beskyttelse håber, at en ny minister på området ikke giver så let op.
- Vi anerkender, at forbrydelser mod fauna og flora kan være svære at opklare, men der kan og bør gøres mere, end tilfældet er i dag, siger Britta Riis.
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyreinternater er bekymrede: Kaniner fylder inden højsæsonen25.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere dyreværnssager i april har fyldt landets dyreinternater op med kaniner. Det er bekymrende, da højsæsonen står for døren, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Ny rapport: 222.620 dyr blev brugt til forsøg i Danmark24.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af dyr, der bruges til forsøg i Danmark, steg til 222.620 dyr i 2022, viser rapport fra Dyreforsøgstilsynet. En rigtig trist udvikling, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der appellerer til at anvende forskning uden dyr.
Tre rottweilerhvalpe fra slem dyreværnssag er nu klar til adoption22.4.2024 14:17:20 CEST | Pressemeddelelse
Tre rottweilerhvalpe fra en dyreværnssag på Fyn er klar til få nye hjem. De resterende hunde fra sagen var desværre så plagede af fysiske skavanker, at de måtte nødaflives. Video viser de overlevende hvalpe i fuld vigør.
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
Over én million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud16.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 blev der for første gang sat over én million fasaner ud i naturen til jagt. Alternativet fremsætter i dag et lovforslag om forbud mod skydefugle, som Dyrenes Beskyttelse bakker op om
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum