Vi skal i gang med energiøerne nu
22.1.2021 09:55:40 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Der findes allerede en energiø i Østersøen i form af Bornholm. Men der skal udvikles noget nyt i Nordsøen, for at der om relativt få år kan være en ø, der kan samle strømmen fra de kommende havvindmølleparker på det forblæste hav.
På Christiansborg er der flere holdninger til, hvordan de kommende energiøer skal se ud. Men det bør ikke optage politikerne, om løsningen er stålplatforme, en fysisk ø eller noget tredje, mener Wind Denmark og Dansk Industri.
- Det er afgørende, at politikerne sikrer, at der er retning og ambitioner, og at danskerne og erhvervslivet kan stole på de mål, der er sat. Derimod mener jeg ikke, at beslutningen om øernes udseende, størrelse, format og egenskaber skal træffes på Christiansborg. Politikerne bør lade markedet træffe den beslutning, der giver bedst mening for samfundet, og alene stille de nødvendige rammer til rådighed, siger branchedirektør i DI Troels Ranis.
- Hvis der er usikkerhed om, hvad der er bedst og billigst for os alle, så er det bedst, at politikerne præsenterer en udbudsmodel, som tillader flere koncepter og på den måde lader markedet definere, hvilken løsning der er mest konkurrencedygtig. En sådan tilgang vil alt andet lige betyde, at vi som samfund får mest for pengene, siger adm. direktør i Wind Denmark Jan Hylleberg
Hvis man tillader bud med flere forskellige koncepter, vil det være en fordel at udvide området, hvor der laves forundersøgelser, så det tilgængelige areal at bygge på bliver større. Det vil gøre det muligt at vælge mellem en fysisk ø-konstruktion, en platformsløsning eller noget helt tredje – alt efter hvad der bedst kan betale sig.
En udvidelse af forundersøgelsesområdet vil koste staten ekstra, men det ser Wind Denmark og Dansk Industri som en god investering.
- Et større forundersøgelsesområde og en mulighed for at aktørerne kan tænke mere frit, vil sikre den mest effektive løsning, da man lader havvindudviklerne om at tage valget. At der fra statens side skal afsættes flere penge til en forundersøgelse vil blot betyde, at der skal afsættes færre midler på længere sigt, når de 10 GW havvind skal kobles til energiøen, siger Jan Hylleberg.
Danmark råder over nogle af de billigste havvindpladser i EU, og vi har udsigt til at få en stor del af kapaciteten på 300 GW havvind, som er EU’s mål i 2050. Det vil sige, at man med en færdig forundersøgelse i skuffen, hurtigere vil kunne udvide kapaciteten i Nordsøen.
Følg os på:
Kontakter
Adm. direktør i Wind Denmark Jan Hylleberg træffes på 4033 4445 eller jhy@winddenmark.dk
Branchedirektør i Dansk Industri Troels Ranis træffes via presserådgiver Claus Kaae-Nielsen på 2332 6829 eller clkn@di.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Sofie Carsten Nielsen bliver ny international direktør i Dansk Industri23.4.2026 15:40:40 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største erhvervsorganisation ansætter Sofie Carsten Nielsen som ny international direktør pr. 1. maj. Med denne udnævnelse styrker DI sin indsats for danske virksomheders internationale muligheder.
DI: Godt at AI nu kommer på den politiske agenda16.4.2026 10:52:49 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), glæder sig over at kunstig intelligens er kommet på dagsordenen i de i igangværende regeringsforhandlinger. Det er sket i dag på et temamøde om AI på Marienborg.
Fire diversitets-rollemodeller hædret: ISS, KFI, Aarsleff A/S og Øens Madhus14.4.2026 17:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Danish Diversity Awards 2026 fejrede rollemodeller, der går forrest i en usikker tid.
DI: V og K bør konstruktivt afsøge regering der tør tage ansvar i vanskelig tid11.4.2026 07:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Når det blæser ude i verden og båden gynger, er det afgørende for Danmarks fremtid med erfarne folk på broen, som både evner at håndtere globale kriser og kan sikre en økonomisk ansvarlig og reformvillig modernisering af Danmark. Derfor opfordrer Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen til at V og K også indgår i konstruktive regeringsdrøftelser.
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

