Vi skal have endnu flere seniorer i job
21.11.2019 09:00:00 CET | Lederne | Pressemeddelelse

- Hvis jeg skal pege på den største succeshistorie på det danske arbejdsmarked de senere år, er det, at langt flere over 60 og 65 år arbejder i dag. Den kraftigt stigende beskæftigelse blandt seniorerne er en helt afgørende faktor for, at vi har kunnet fastholde opsvinget i Danmark. Men potentialet er endnu større, og derfor er Lederne tilfredse med at bidrage til, at Seniortænketanken nu kommer med en række anbefalinger til, hvordan vi får endnu flere seniorer til at arbejde et par år længere eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Sådan siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne og medlem af Seniortænketanken, som netop har afleveret sine anbefalinger til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Henrik Bach Mortensen mener, at anbefalingerne lægger nogle gode spor ud for at fortsætte den positive udvikling, som han håber, at ministeren vil arbejde videre med.
- Vi skal ikke hvile på laurbærrene, men arbejde målrettet med, hvordan vi kan få endnu flere seniorer til at blive længere eller komme tilbage på arbejdsmarkedet. Vi kan bare kigge mod Sverige, hvor seniorernes beskæftigelse er betydeligt højere end i Danmark. Hvis danskerne arbejdede lige så længe som svenskerne, ville det svare til en øget beskæftigelse på 50.000 personer om året, siger Henrik Bach Mortensen.
Det skal være nemmere at fortryde pension
Ledernes direktør fremhæver især Seniortænketankens anbefaling om en særlig jobbørs for seniorer som en rigtig god idé.
- Jeg ser store perspektiver i senior-jobbørsen, hvor virksomheder kan lægge job ud, som er særligt velegnede til seniorer. Det kan være permanente eller midlertidige job, som både kan være relevante for seniorer, der leder efter nyt job, eller for folk, der egentlig var gået på pension, men som savner arbejdslivet og gerne vil have et job igen, siger Henrik Bach Mortensen.
Han mener generelt, at vi skal blive bedre til at tilbyde en ”genvej” tilbage til arbejdsmarkedet for dem, som egentlig var gået på pension. Vi skal have ændret kulturen fra, at det er en definitiv beslutning at forlade arbejdsmarkedet, til at det er helt legitimt og normalt at tage en ny tørn i en periode.
- Derfor er Lederne også meget enig i Seniortænketankens anbefaling om, at pensionsselskaberne skal tilbyde mere fleksible muligheder for delpension eller midlertidigt stoppe udbetalingen af arbejdsmarkedspension. Det er allerede muligt i lovgivningen, men det er ikke alle selskaber, som tilbyder kunderne de muligheder i dag. Og det bør de gøre.
Reglerne skal være enklere
Endelig fremhæver Henrik Bach Mortensen også anbefalingen om at nedsætte en særlig kommission, som skal komme med forslag til at forenkle pensionssystemet.
- Der er allerede i dag en række gode muligheder, som gør det attraktivt for seniorer at arbejde længere. Men reglerne er svære at gennemskue for almindelige mennesker, og derfor vælger nogle måske at stoppe, selv om de egentlig godt kunne have lyst til at arbejde et par år mere. Derfor skal vi gøre reglerne mere enkle, så alle kan gennemskue de økonomiske fordele ved at arbejde længere, siger Henrik Bach Mortensen.
Kontakter
Henrik Bach MortensenDirektør
Tlf:2491 9957hmo@lederne.dkSøren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkBilleder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Venstre sætter et stærkt og vigtigt fokus på stress16.3.2026 16:26:26 CET | Pressemeddelelse
Venstres nye udspil om en styrket indsats mod stress kan være en del af løsningen på et reelt og presserende behov. Bedre adgang til stressbehandling og en stærkere og mere ensartet national indsats er de helt rigtige steder at sætte ind, mener Lederne.
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
Danske topledere efterlyser valgopgør med bureaukratiet4.3.2026 10:24:21 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre topledere peger på mindre bureaukrati som den vigtigste opgave for en ny regering – samtidig efterlyser et flertal bedre rammevilkår for erhvervslivet for at styrke konkurrenceevnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum