Vi risikerer, at boligejerne mister den grønne gejst
8.4.2021 08:07:52 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Rigtigt mange boligejere måtte igen gå forgæves i forsøget på at få del i de 250 mio. kroner fra Bygningspuljen, som var afsat til støtte til eksempelvis at udskifte oliefyr og naturgas med en grøn varmepumpe, da den første ansøgningsrunde blev gennemført i går.
Allerede da der blev åbnet for ansøgninger kl. 10 om formiddagen var langt over 22.000 danskere i kø, og efter få minutter var det tal steget til over 40.000. Og sidst på aftenen i går lukkede puljen igen efter blot lidt mere end 12 timer i luften.
”Det er stærkt problematisk, at vi igen kan se, at boligejernes interesse for at deltage i den grønne omstilling tilsyneladende langt overgår den politiske forståelse for behovet,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Han frygter, at dagens oplevelse kan være med til at demotivere mange af de boligejere, der havde set frem til at gøre opvarmningen af deres bolig mere miljøvenlig.
”Vi risikerer, at boligejerne – især dem som forgæves har søgt støtte fra puljen både i 2020 og nu – vælger i stedet bare at holde sig til det velkendte og udskifter deres nuværende fyr med en ny udgave af de gas- eller oliefyr, som Bygningspuljen ellers har til formål at udfase. Sker det, vil der typisk gå 10 års tid, før disse boligejere atter opfatter det som relevant for dem at skifte til en varmepumpe,” siger Simon O. Rasmussen.
På sparenergi.dk/tilskud har man løbende kunnet følge, hvor mange af Bygningspuljens støttekroner, der var blevet afsat. Og det gik hurtigt.
”Det er værd at rose Energistyrelsen for, at man på denne måde har tydeliggjort, hvordan det skred frem med brugen af puljepengene, og vi er også glade for, at Energistyrelsen har været meget åbne omkring hele processen og sørget for et gennemgående godt vejledningsmateriale. Men den store interesse understreger også bare, hvor underfinansieret området er, når det går så meget hurtigere at få afsat pengene, end det gør at komme igennem ansøgningskøen på hjemmesiden,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
AI kan redde foreningsdanmark under pres28.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningsdanmark er ved at miste fodfæste med aldrende bestyrelser og et massivt digitalt efterslæb. Hvis fællesskaberne skal overleve, kræver det et opgør med mavefornemmelser til fordel for data og AI, lyder advarslen i en ny bog.
TEKNIQ: Energi er blevet en økonomisk joker26.5.2026 12:01:05 CEST | Pressemeddelelse
Krigen i Mellemøsten har sat lup på nødvendigheden af at fremtidssikre vores energiforsyning. Samtidig er der brug for sikre adgang til fremtidens medarbejdere for at undgå tab af vækst, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ i kølvandet på Vismandsrapporten.
TEKNIQ: Energikrise får danskerne til at drømme grønt18.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende energipriser og global usikkerhed får danskerne til at efterspørge alt fra varmepumper til solceller, viser ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Vigtigt skridt mod bedre dækning for faglærte17.5.2026 07:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forsikring ved tab af arbejdsevne skal bremse den økonomiske udhuling af faglærte medarbejderes arbejdsmarkedspensioner. Vigtigt skridt for at undgå forskelsbehandling og fremtidssikre de kompetencer, virksomhederne har hårdt brug for, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nyt netværk skal løfte dansk belysning8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Center for Lys bliver den 1. august en del af erhvervsorganisationen TEKNIQ under navnet TEKNIQ Dansk Center for Lys. Det nye netværk skal samle forskellige fagligheder i et tættere samarbejde til gavn for både kvalitet og den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum