Deloitte

Vi orker ikke mere ferie! 4 ud af 10 glæder sig til at komme tilbage til jobbet

Del

Danskerne holder i den grad af hverdagen

København, 10. august 2016

Det var Dan Turèll, der i 1984 fremsagde sin hyldest til hverdagen. Og danskerne er enige med ham, viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her siger hele 41 pct., at de glæder sig til at komme tilbage på arbejde efter ferien. Et sundhedstegn, mener Deloittes HR-chef, for det betyder, at vi grundlæggende har det godt.

- Det er på alle måder dejligt, at så mange glæder sig til at vende tilbage til jobbet efter en veloverstået ferie. Vi danskere er jo kendt for at brokke os, og vi kan sikkert alle finde ti fejl hos chefen og tyve hos kollegerne. Men inderst inde har de fleste af os det godt med at gå på arbejde, siger HR-chef i Deloitte Heidi Persson.

Ifølge Heidi Persson kan ”efter-ferien-følelsen” faktisk være en god test af, om man er glad for sin hverdag:

- Jeg tror, de fleste mennesker af og til gør sig overvejelser om, hvorvidt de er på rette spor. Skulle man have valgt en anden type job? Burde man arbejde mindre? Burde man arbejde mere? Her er mandag morgen en rigtig god syretest: Ser man frem til at komme i gang, må man gå ud fra, at man er landet på den helt rette hylde.

Vender man argumentet på hovedet, kan gensynsglæden med arbejdet naturligvis også være født af, at det kræver noget af en at være hjemme med familien. Det er ingen skam at indrømme, mener Heidi Persson:

- Der er da ingen tvivl om, at det kan være hårdt at holde ferie med familien. Efter tre uger med skrigende børn, regnvejr og småskænderier i bilen, kan man vel næppe bebrejde nogen, hvis de glæder sig til lidt alenetid på jobbet. Vi mennesker elsker vores familier, men vi kan også ønske os en pause fra dem. Det er der ikke noget galt i at stå ved.

Det er da også de 30- til 39-årige, der er allergladest for at vende tilbage fra ferien. Her siger hele 51 pct., at de glæder sig til at komme på arbejde igen. Og mænd glæder sig endnu mere end kvinder.

- Skal man tro tallene, er det altså de travle småbørnsforældre – og i særdeleshed de travle fædre – der er mest ivrige efter at vende tilbage. Her er der nok mange, der glæder sig til en pause fra familien. Omvendt vækker børn også et stærkt forsørgergen hos mange unge mænd. Det er en tid, hvor de virkelig føler et ansvar for at gøre det godt på jobbet for at sikre familiens økonomi, siger Heidi Persson.

Også danskerne over 60 år er glade for, at ferien er slut. Her siger 46 pct., at de glæder sig til at vende tilbage til jobbet.

Fakta:

Oplever du typisk i sommerferien, at du i slutningen af ferien glæder dig eller ser frem til at komme tilbage på arbejde?

Ja: 41 pct.

Nej: 45 pct.

Ved ikke/usikker: 14 pct.

Kvinder versus mænd:

44 pct. af mændene glæder sig til at vende tilbage til arbejdet

Det gør 38 pct. af kvinderne

Deloittes Sommerferieanalyse 2016 er baseret 1000 interview med repræsentativt udvalgte danskere samt 899 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelserne er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Heidi Persson
Tlf. +45 30 93 47 66
hepersson@deloitte.dk

Billeder

Download
Heidi Persson
Heidi Persson
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Heidi Persson er HR-chef i Deloitte og ekspert i ledelse, performance og trivsel.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum