Vi er vilde med at sortere affald
17.10.2019 08:09:49 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Klimakampen er for længst rykket ind i de danske køkkener, som har forvandlet sig til miniaffaldsstationer. For vi sorterer gladeligt affald i ét væk. Det viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA, der har spurgt borgerne i hvilken grad, de indenfor de seneste to år tager mere hensyn til miljø- og klimabelastninger ved at sortere mere affald. Her svarer mere end 6 ud af 10, at de i dag sorterer mere affald end for to år siden.
»Tallene viser, at vi har forstået, at kampen mod klimaforandringer ikke kun udkæmpes på politisk plan, men at vi alle har et ansvar. Det er afgørende, at vi har borgerne med til at løfte en stor del af opgaven, når det kommer til affaldssortering og i det hele taget at gøre Danmark til et grønt foregangsland,« siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
»Genbrug er guld,« står der på de københavnske skraldebiler, der kører rundt i den tidlige morgenstund i hovedstaden og kører affald væk. Københavns Kommune har eksempelvis også i deres ’Ressource- og Affaldsplan 2024’ nedfældet ambitiøse mål på affaldsfronten. Her står blandt andet, at 70 pct. af husholdningsaffaldet indsamles til genanvendelse i 2024, genbruget skal tredobles i de kommunale bytte- og genbrugsfaciliteter og så vil landets største kommune reducere CO2-udledningen i 2024 med fokus på udnyttelse af bioaffald til biogas samt at få plast ud af affaldsforbrændingen.
»Klimadagsordenen er for længst krøbet ind under huden på os, viser undersøgelsen, men vi kan sagtens blive endnu bedre til at genanvende husholdningsartikler. For jo mere genanvendelse, jo mindre CO2-udledning og luftforurening med farlige partikler. Det hænger rigtig godt sammen med, at vi arbejder målrettet med at følge FN’s bæredygtighedsmål om at få en mere grøn og bæredygtig planet,« siger Thomas Damkjær Petersen, der opfordrer til, at vi også skal fokusere mere på, hvordan vi får genanvendt endnu mere elektronisk affald.
Sorterer du mere affald nu end for to år siden?
Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn omkring din adfærd de seneste to år, når det kommer til at tage hensyn til miljøet og klimabelastninger? Andel der svarer ”Meget enig” eller ”Enig”
|
I alt |
Mand |
Kvinde |
18-34 år |
35-49 år |
50-70 år |
Øst |
Vest |
|
|
Jeg sorterer mere affald i dag end for to år siden |
64% |
61% |
68% |
63% |
62% |
67% |
66% |
63% |
Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, maj 2019. 2000 respondenter
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Tina Splidsboel - tsp@ida.dk - tlf. 60 666 700
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Leverandør til Teknologiens Mediehus ramt af datalæk11.11.2026 20:38:33 CET | Pressemeddelelse
IDA undersøger konsekvenserne af et hackerangreb (ransomware) hos en ekstern leverandør, der håndterer abonnementsdata for Teknologiens Mediehus.
Ny DØR-rapport måler kun toppen af stress-isbjerget20.10.2026 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra De Økonomiske Råd viser, at stress har massive konsekvenser for både den enkelte, arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Ifølge analysen kunne 66.000 flere personer have været på arbejde, hvis de ikke havde fået en alvorlig stressreaktion.
Ny analyse: Knap halvdelen af danske biosolutionsvirksomheder har svært ved at rekruttere8.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på kvalificeret arbejdskraft bremser væksten i en af Danmarks store grønne styrkepositioner. IDA og DI Biosolutions peger på behovet for en national strategi.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologi hitter, men kun hver tredje er klar til at bruge den30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
