”Vi er klar til at give 1500 børn og unge en sjov og aktiv sommerferie”
Igen i år har Furesøs foreninger og kulturinstitutioner sammensat et sjovt og spændende program for sommeren med vidt forskellige aktiviteter for børn og unge i skolealderen. Aktiviteterne er placeret rundt om i hele kommunen og giver børn og unge mulighed for at få en aktiv sommer, hvor de kan afprøve nye og anderledes aktiviteter og blive en del af nye fællesskaber.
Sommerferieaktiviteterne finder sted i skolernes sommerferie og er for alle kommunens skolebørn, der skal begynde i 1.-9. klasse efter sommerferien.
I 2021 deltog over 1.500 skolebørn i sommerferieaktiviteterne, og Tine Hessner (B), formand for Kultur, Fritid og Idræt, glæder sig til at byde mindst lige så mange velkommen i år:
”Furesøs sommerferieaktiviteter er en helt unik mulighed for prøve kræfter af med nye fritidsaktiviteter i sommerferien og knytte venskaber på kryds og tværs. De mange forskellige aktiviteter er et tilløbsstykke for mange af vores børnefamilier, som både kan give barnet en helt særlig oplevelse i sommerferien, men måske også være starten på en fritidsinteresse, der kan fortsætte efter sommerferien. Vi skylder vores frivillige en stor tak – det er deres engagement, der gør, at udbuddet hvert år er så stort”.
Arrangørerne byder børn og unge velkommen
Planlægningen af sommerferieaktiviteterne har igen i år mødt stor opbakning fra foreninger og kulturinstitutioner. I alt er der blevet oprettet 96 hold, og alle arrangørerne glæder sig til at tage imod de mange børn og unge, som vil udfolde sig kreativt, prøve nye idrætsformer og få nye venner.
Lars Køster Svendsen, formand for Folkeoplysningsudvalget, er glad for det alsidige program:
”I Folkeoplysningsudvalget gør vi vores bedste for at kunne sammensætte et alsidigt program til Furesøs børn og unge, så der er noget for alle. Det betyder, at man i programmet i år både vil kunne finde aktiviteter, der spænder over badminton, rollespil, bagekursus og filmredigering. Vi er meget glade for, at foreninger og kulturinstitutioner støtter op om Sommerferieaktiviteter, så Furesøs børn kan få en tilbuddet om aktiv sommerferie.”
Tilmeld dit barn allerede i dag
Der er åbnet for tilmelding til sommerferieaktiviteterne, så skynd dig ind og tilmeld dit barn til en eller flere sjove sommerferieaktiviteter på www.sommerferieaktiviteter.dk.
Se det fulde program for sommerferieaktiviteterne, og tilmeld dig hold på: www.sommerferieaktiviteter.dk. Egenbetaling for deltagelse pr. hold varierer fra 20 kr. til 415kr.
Der tages forbehold for udsolgte pladser, men det er altid muligt gratis at tilmelde sig venteliste.
Sommerferieaktiviteterne afholdes med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune.
Kontakter
Tine Hessner (B)
Formand for Kultur, Fritid og Idræt
Medlem af Økonomiudvalget
Lars Køster SvendsenFormand for Folkeoplysningsudvalget
Tlf:5094 0842lks3520@gmail.comKultur, Fritid og Idræt
Tlf:7235 4730sommerferieaktiviteter@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Links
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Byråd enigt om at frede Bregnerød Nord22.3.2024 09:21:21 CET | Pressemeddelelse
Furesø Byråd prioriterer at bevare smuk natur og rekreative værdier. Enigt byråd har sendt fredningsforslag til Fredningsnævnet.
Stor interesse for ny fodboldklasse20.3.2024 11:52:17 CET | Pressemeddelelse
På Lyngholmskolen var der godt besøgt på informationsmødet om Furesøs nye fodboldklasse på 6. årgang. Her mødte nysgerrige forældre og elever fem af de primære kræfter i forløbet i Gentofte, der fortalte om deres erfaringer. Tidligere elev Magnus Malmberg fremhævede den tætte relation, der opstår mellem elev og lærere, fordi klassen undervises af de samme tre lærere i hele udskolingen. Næste skridt er en åben prøvedag onsdag den 3. april.
Furesø på grøn førsteplads: 8 dagtilbud får Friluftsrådets grønne flag18.3.2024 13:07:02 CET | Pressemeddelelse
I 2023 arbejdede Furesøs dagtilbud med at fremme naturoplevelser, naturdannelse og bæredygtighed for børnene i samarbejde med Friluftsrådets Grønne Spirer. Nu får otte institutioner Grønne Spirers Bæredygtigheds-Flag.
Furesø byggesagsbehandler fortsat dobbelt så hurtig som landsgennemsnittet15.3.2024 12:17:45 CET | Pressemeddelelse
I Furesø Kommune var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesager med servicemål i 2023 igen dobbelt så hurtig som på landsplan og næsten tre gange så hurtig som i Hovedstadsområdet. Men især stabiliteten i sagsbehandlingstiden over årene er usædvanlig og giver borgere og virksomheder vished om den forventede sagsbehandlingstid for byggesager med servicemål.
Nu starter udbygningen af fjernvarme i Værløse12.3.2024 10:59:16 CET | Pressemeddelelse
Sidst i marts 2024 starter anlægsarbejdet med at udbygge 1. etape af fjernvarmenettet i området nord for Kollekollevej i Værløse i Furesø Kommune. Inden da skal to midlertidige arbejdspladser etableres i nærområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum