DI - Dansk Byggeri

Vi elsker beton viser rekordstor deltagelse i Dansk Betons fotokonkurrence

Del
Vi elsker beton. Det bekræfter den rekordstore deltagelse i Dansk Betons fotokonkurrence på Instagram. Intet mindre end 1.554 fotos var sendt ind til konkurrencen #jegelskerbeton. Kvaliteten af billederne var tårnhøj.
Vinder af Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton: Bertram Brandt
Vinder af Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton: Bertram Brandt

Professionelle og amatørfotografer i ind- og udland elsker beton. Endda så meget, at de har stillet fotolinsen skarpt på betonarkitektur. Niveauet i konkurrencen var tårnhøjt, og der var indstillet imponerende mange gode billeder til konkurrencen.

- Kvaliteten var fantastisk, og det var utrolig svært at vælge mellem de mange gode billeder. I bedømmelsen lagde vi vægt på, at billedet først og fremmest fokuserede på beton og samtidig havde en helt unik vinkel, siger branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri, Thomas Uhd.

Sprang direkte ind på en førsteplads
Det var et enigt dommerpanel, der udnævnte filmfotograf Bertram Brandt, som vinder af fotokonkurrencen #jegelskerbeton. Bertram sprang direkte ind på førstepladsen. Eller faktisk ville det være mere passende at sige, at statisten springer. For på billedet ser man en statist i et halsbrækkende parkour-spring hen over et cirkelformet hul på SEB’s hvide betonhalvtag, der spejler sig i glasfacaden. Alt imens Bertram Brandt fanger det helt rigtige øjeblik med sit kamera.

Andenpladsen gik til amatørfotograf Giuseppe Liverino, der med sit foto ”Squared” vandt dommernes hjerter. De varme farver på Signalhuset står i flot kontrast til den mørke beton, der er dominerende for de knap 300 ungdomsboliger i Ørestad på Amager.

Fotograf Nicolaj Kristensen dansede sig ind på en tredjeplads i fotokonkurrencen med sit foto fra Give Elementfabriks 25 års jubilæum. Her var alle rammerne lavet af beton inklusiv balletdanseren på billedet, der er sminket som grå beton. Og som Nicolaj selv fortæller, dansede hun rundt på betonelementerne mellem gæsterne.

– Vinderbillederne er tre meget forskellige billeder, som på hver deres måde fremhæver betons unikke, arkitektoniske egenskaber. Med fotokonkurrencen #jegelskerbeton har materialet endnu en gang bevist, at beton ikke kun er gråt og kedeligt. Beton skaber derimod imponerende, arkitektoniske bygningsværker og er et materiale med mange forskellige udtryk, former, størrelser, farver og teksturer, siger Thomas Uhd.

Flotte præmier
Vinderen af konkurrencen får 5.000 kr., mens anden- og tredjepladsen vinder henholdsvis 3.000 kr. og 1.000 kr. Udover pengepræmien får vinderne deres foto udstillet i Dansk Byggeris vinduer på Nørreport samt i Dansk Betons medier, hvor alle kan nyde et glimt af førsteklasses betonarkitektur.

Kontakter

Ann-Katrine Lloyd Westphall, projektmedarbejder i Dansk Byggeri, telefon 51 85 64 73, alj@danskbyggeri.dk


Susanne Lundbeck, kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri, telefon 22 94 41 67, sul@danskbyggeri.dk

Billeder

Vinder af Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton: Bertram Brandt
Vinder af Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton: Bertram Brandt
Download
Nummer 2 i Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton: Giuseppe Liverino
Nummer 2 i Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton: Giuseppe Liverino
Download
Nr. 3 i Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton: Nicolaj Kristensen
Nr. 3 i Dansk Betons fotokonkurrence #jegelskerbeton: Nicolaj Kristensen
Download

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye