Vi danser når musikken er tilpas funky
26.2.2019 13:46:39 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Happy af Pharell Williams blæser ud af højtalerne og dansegulvet er proppet. Og det er der en god grund til. Netop den sang indeholder lige præcis det, der skal til for, at vi får lyst til at bevæge os til musikken.
Følelsen af ’groove’, det vil sige lysten til at bevæge sig til musik, afhænger nemlig af, hvor kompleks musikken er og der ser det ud til, at ”Happy” rammer et sweet spot. Et nyt studie fra Center for Music in the Brain, under ledelse af professor og centerleder Peter Vuust, har undersøgt, hvilken betydning kompleksitet i rytmer og akkorder har for vores lyst til at bevæge os.
I studiet, der netop er udkommet i PlosOne, gennemførte 201 personer i alderen 17-70 år en netbaseret undersøgelse, hvor de skulle give karakter til små musikstykker i forhold til, om de kunne lide det, de hørte, og om de fik lyst til at bevæge sig. Både rytmen og akkorderne i musikstykkerne var karakteriseret af enten lav, medium eller høj kompleksitet.
Sweet spots skal hjælpe syge
Det viste sig, at deltagerne tydeligt foretrak en medium grad af kompleksitet i forhold til rytmen, som hverken måtte være for simpel eller for kompliceret.
”Det interessante ved resultaterne er, at akkorderne også har betydning for, hvor meget vi får lyst til at bevæge os til musik. Det sker indirekte gennem, hvor meget vi nyder musikken,” fortæller Peter Vuust.
Studiet viste, at hvis akkorderne har en medium kompleksitet, som eksempelvis er typisk i funk- og soulmusik, så får man mere lyst til at bevæge sig end, når akkorderne er meget komplekse, fordi man oplever større nydelse ved dem.
Resultaterne giver vigtig ny viden om, hvorfor vi bevæger os til musik, og ifølge Peter Vuust har forskningen også perspektiver for patienter med Parkinson.
”Forskning viser, at patienter med Parkinson har lettere ved at bevæge sig til musik. På længere sigt kan vi bruge den nye viden til at designe musik, der rammer de rytmiske sweet spots hos disse patienter til potential gavn for deres rehabilitering” forklarer han.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Netbaseret undersøgelse.
Samarbejdspartnere: Forskere fra Concordia University, Montreal, Quebec, Canada
Ekstern finansiering: Danmarks Grundforskningsfond, Fonds de Recherche du Québec – Nature et technologies,Erasmus Mundus Student Exchange Network in Auditory Cognitive Neuroscience,the Natural Sciences and Engineering Research Council of Canada
Den videnskabelige artikel The sensation of groove is affected by the interaction of rhythmic and harmonic complexity er offentliggjort i PlosOne.
Kontakt
Professor og centerleder Peter Vuust
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Center for Music in the Brain
78 46 16 17
pv@musikkons.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Stærk søgning til Hernings nye uddannelses- og sundhedshus SUND+6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september åbner SUND+ i Herning, hvor kommende sygeplejersker, radiografer og læger for første gang skal samles under ét tag.
Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression hos både piger og drenge2.7.2026 11:37:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun højden, brysterne og stemmen, der ændrer sig i puberteten. Tidspunktet for, hvornår puberteten begynder, kan også have betydning for børn og unges risiko for at udvikle depression, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Gigantiske ryghvirvler fra Gram Lergrav giver ny viden om forhistorisk kæmpehaj30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De største hajhvirvler, forskere nogensinde har set, er dukket op efter at have været væk i over 40 år. Nu kaster de nyt lys over den sagnomspundne Megalodon.
Kan tarmbakterier genoprette immunforsvaret ved skrumpelever?29.6.2026 13:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Adjunkt Sidsel Støy fra Institut for Klinisk Medicin modtager en Clinical Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning i tarmbakterier, immunforsvaret og skrumpelever.
Hun vil undersøge, om antistoffer kan skade kroppen indefra29.6.2026 13:08:55 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Stinne Greisen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet modtager 4,4 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond. Med bevillingen skal hun undersøge, om nogle særlige antistoffer spiller en større rolle i bindevævssygdomme, end man hidtil har troet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
