Vi boltrer os i store huse – de små må ’lade livet’

Del
Flere danskere end nogensinde bor i store villaer. Flere små huse bygges større eller rives ned

FOTO: Colourbox (må kun benyttes ifbm. artiklen)

Vi breder os i villakvartererne. I 2020 er der flere danskere, som bor i et parcelhus på 175 kvm eller mere, end der bor i et mellemstort hus på 125-149 kvadratmeter. Næsten 300.000 huse er 175 kvadratmeter eller derover - og dermed er det den mest udbredte størrelse.

Indtil 2018 var der flest huse i størrelsen 125-149 kvadratmeter, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Home har analyseret.

Fremgang siden finanskrisen
”Udviklingen siden finanskrisen tyder på, at vi ikke kan få plads nok i hjemmet,” siger Henrik Hauthorn Jensen, der er boligmarkedsanalytiker i Home.

I 2010 var der lidt over 250.000 af de store huse – altså en stigning på ca. 50.000 huse svarende 19 %, viser Homes beregning.

Der er flere forklaringer på, at vi breder os mere og mere i boligen, mener Home-kædens mæglere, der forudser, at der kan blive brug for endnu flere boligkvadratmeter de kommende år.

Blandt andet skal børneværelserne være større.

Dine, mine og vores børn
Hvor 10-12 kvadratmeter tidligere var nok, vil mange gerne have værelser på 18 – 20 kvm til teenagerne, fortæller Homes analytiker.

”Der er også en stigning i antallet af store familier med dine, mine og vores børn, og det er også medvirkende til øget efterspørgsel på de store huse,” siger Henrik Hauthorn Jensen.

Samtidig skal huset nu om dage gerne have flere ’specialrum’.

Ud over mange aktivitets- og legerum ser kædens ejendomsmæglere også en tendens til flere viktualierum, vinkældre og walk-in-closets, lige som mange villaejere ønsker et hobby-/arbejdsværelse.

Hjemmekontor efterspurgt
”Et ’hjemmekontor’ kan blive endnu mere udtalt de kommende år, da det ser ud til at flere vil arbejde mere hjemme i fremtiden oven på coronakrisen, hvor mange var tvunget til at arbejde hjemme under nedlukningen af landet og høstede gode erfaringer med det,” siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Også husene på 150 til 174 kvadratmeter er der kommet flere af siden 2010. Næsten 19.000 eller ca. 8,5 %,

Bestanden af små huse på 50-124 kvadratmeter er til gengæld faldet med godt 39.000 siden 2010, så der nu er ca. 338.000 mod næsten 378.000 for ti år siden, viser tallene fra Danmarks Statistik. Forklaringen er, at der er bygget til eller ligefrem bygget helt nyt, så de små huse har ladet livet helt.

FAKTA: Flere og flere store huse de seneste ti år

 Størrelse/år

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

- 50 kvm

1573

1536

1486

1477

1475

1480

1479

1485

1474

1411

1399

50-74 kvm

24355

23728

22928

22373

21840

21304

20840

20433

19960

19452

19021

75-99 kvm

113195

111051

109093

107364

105459

104135

102828

101158

99755

98072

97033

100-124 kvm

240112

237771

235488

233892

232225

230463

229022

227305

225690

223791

222359

125-149 kvm

295467

294850

294086

293678

293156

293061

292733

292471

292157

291518

291117

150-174 kvm

222195

224351

226471

228252

229922

231660

233516

235310

237098

238792

240971

175 kvm og derover

251171

256898

262009

267006

271512

276076

280651

285492

289920

294123

298969

Kilde: Danmarks Statistik

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye