Varde Kommune

Vestjyske borgmestre: Glædeligt at minister genovervejer elmaster

Del

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har åbnet op for at kigge på alternative løsninger til høje elmaster i Vestjylland. Det glæder borgmestrene i de seks berørte kommuner.

Energinets visualisering: Det er mastetypen ”Thor 1 gittermast”, Energinet har ansøgt om at opstille 500 stk. af gennem Vestjylland. Masten er 35 meter høj og 35,5 meter bred.
Energinets visualisering: Det er mastetypen ”Thor 1 gittermast”, Energinet har ansøgt om at opstille 500 stk. af gennem Vestjylland. Masten er 35 meter høj og 35,5 meter bred.

HØJSPÆNDING

Den massive modstand mod Energinets planer om at føre 35 meter høje elmaster ned gennem Vestjylland har gjort stort indtryk på energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Det udtalte ministeren torsdag. Han vil nu drøfte alternative løsninger med borgmestrene fra de seks berørte kommuner.

Det glæder borgmestrene i kommunerne Varde, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Herning, Tønder og Esbjerg, der foreslår, at man i stedet lægger kablerne i jorden og dermed følger intentionen i kabelhandlingsplanen fra 2009.

CITAT

Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:

”Elmasterne vil skæmme vores natur og stå i vejen for udvikling i vores lokalsamfund. Derfor er det utroligt glædeligt, at ministeren har hørt vores gode argumenter og nu åbner op for at kigge på alternative løsninger. Men det betyder ikke, at vi er i mål. Det er vi først, når ministeren klart tilkendegiver, at kablerne bliver gravet ned.”

Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune:

”Det glæder mig, at energi-, forsynings- og klimaministeren har lyttet til vores indsigelser, og jeg ser frem til at kunne uddybe fordelene ved, at højspændingsledningerne graves ned. For når teknologien er til rådighed, så kan vi ikke forsvare at skæmme naturen og fx tilplastre området ved Endrup med master og ledninger på kryds og tværs. Jeg håber, at det store lokalpolitiske engagement i sagen også afspejles på Christiansborg, så nedgravningen af ledningerne opnår bred opbakning.”

Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune:

”Det er en rigtig god udvikling, som vi kun kan være tilfredse med. Jeg tager det som et tegn på, at der er blevet lyttet til de stærke bekymringer, der er i forbindelse med linjeføringen, som vil berøre mange mennesker og noget af Danmarks smukkeste natur. Der kan ikke være tvivl om, at kablerne skal i jorden, og jeg glæder mig til at finde en løsning sammen med ministeren.”

Henrik Frandsen, borgmester i Tønder Kommune:

”Jeg tror på, at ministerens udspil skyldes, at han har fået en masse gode henvendelser fra vores område. Mange bekymrede borgere har i den grad meldt sig på banen, og det har uden tvivl også gjort indtryk, at seks borgmestre er gået sammen for at søge at påvirke beslutningen.”

FAKTA

  • Energinet har længe haft planer om etablere nye 400 kV-luftledninger på 500 elmaster, der er 35 meter høje og 35,5 meter bredde, fra Idomlund ved Holstebro til grænsen i syd.
  • De seks berørte kommuner inviterede minister Lars Christian Lilleholt og en række Christiansborg-politikere på besøg i Varde Kommune den 7. maj 2018 for at fremvise nogle af de beboelses- og naturområder, der ville blive berørt af linjeføringen. Ministeren var dog forhindret.

Billeder

Energinets visualisering: Det er mastetypen ”Thor 1 gittermast”, Energinet har ansøgt om at opstille 500 stk. af gennem Vestjylland. Masten er 35 meter høj og 35,5 meter bred.
Energinets visualisering: Det er mastetypen ”Thor 1 gittermast”, Energinet har ansøgt om at opstille 500 stk. af gennem Vestjylland. Masten er 35 meter høj og 35,5 meter bred.
Download
Den 7. maj var en række Christiansborg-politikere på besøg i Varde Kommune for at se beboelses- og naturområder, der vil blive berørt af de nye elmaster. Her fortæller Varde Kommunes borgmester Erik Buhl ved naturskønne Karlsgårde Sø.

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- Det sydvestlige Jylland.
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- Visionen ”Vi i Naturen”.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum