Vestforbrænding sænker prisen på fjernvarme
Den lave pris på fjernvarme skyldes, at Vesforbrændings kraftvarmeværk både producerer el og fjernvarme baseret på affald. Og selvom udgifterne til supplerende brændsel er steget, så bliver det modsvaret af større indtægter på el salget. Det har været med til at holde priserne nede på fjernvarme under energikrisen, og gør nu, at fjernvarmeprisen kan sænkes med 250,- kr. årligt for et standardparcelhus med et forbrug på 18,1 MWh.
”Vestforbrænding er et kommunalt ejet selskab, og vi er ikke sat i verden for at generere et overskud. Hvis vi tjener mere end forventet, kommer det vores kunder til gode”, siger Anne Rosenkilde Lajer, chef for fjernvarmekunderne hos Vestforbrænding.
Prisen sænkes pr. 30. juni 2023 og er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse, og det gælder alene for kunder, som har indgået standardaftaler med Vestforbrænding.
Fortsat lave priser
Vestforbrænding udbygger løbende fjernvarmenettet og har et ambitiøst mål om at nå 30.000 nye kunder frem mod 2030 - og gerne før. Det betyder, at affald ikke kan stå alene til forsyning af alle kunderne. Men der er ingen grund til at være bekymret for prisstigninger af den grund.
"Det bliver især overskudsvarme fra virksomheder, der kommer til at supplere affaldsvarmen ved hjælp af varmepumper. Men generelt arbejder vi for en høj grad af differentiering i vores samlede varmeforsyning, og derfor forventer vi at holde priserne i ro. Samtidig fokuserer vi konstant på at få endnu mere energi ud af affaldet ved at optimere driftenog f.eks. udnytte varmen i røgen bedre, men også ved at lave varmelagring og forsyne med optimerede temperaturer i rørene”, siger Søren Løgstrup Hansen, distributionschef for fjernvarme.
Kontakter
Pressechef Per-Henrik Goosmann, pgo@vestfor.dk / mobil 40 38 76 31
Information om I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Stor interesse for Vestforbrændings nye fjernvarmeudbud29.4.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 11. april udløb fristen for at søge om at blive prækvalificeret til Vestforbrændings anden etape af deres store fjernvarmeudrulning. Og interessen er stor. Vestforbrænding har modtaget mange ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at få lov til at byde på en eller flere totalentrepriser.
Gratis kompost til din have28.3.2025 10:36:28 CET | Pressemeddelelse
Du kan hente kompost på Vestforbrændings genbrugsstationer fra den 28. marts til den 9. maj
Nyt stort udbud i Vestforbrændings varmeplan24.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En stor arbejdsindsats og en vellykket dialog med potentielle leverandører resulterer nu i, at Vestforbrænding netop har sendt de næste seks leverancer af sin Varmeplan 2030 i udbud. Udbuddet omfatter fjernvarmearbejde i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Frederikssund, hvor ca. 17.000 husstande får mulighed for at udskifte olie- eller gasfyret til fjernvarme.
Vestforbrænding vinder 18 udbud17.2.2025 12:04:52 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding har udbudt behandlingen af restaffald på vegne af 18 kommuner. Det sker efter, kommunerne nu er forpligtede til at konkurrenceudsætte behandlingen af forbrændingsegnet affald. Det er første gang i vores del af landet, at der har været udbudt forbrændingsegnet affald fra husholdningerne. Derfor har der også været spænding om både processen og udfaldet.
Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners indgår partnerskab om CO2-fangstprojekt21.1.2025 08:13:28 CET | Pressemeddelelse
De to virksomheder er gået sammen for i fællesskab at udvikle, bygge og drive et CO2-fangstanlæg ved Vestforbrænding i Glostrup. Anlægget forventes at fange 500.000 tons CO2 om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum