Vestegnskommuner inviterer til kæmpe-fødselsdag

Der bliver fest, skattejagt og musik med børne-hiphop-gruppen HipSomHap, når fem kommuner i anledning af Vestegnens Kulturuge inviterer til fødselsdagsfejring af Thomas Dambos ‘De seks glemte kæmper’.
Kæmperne, der blev bygget for tre år siden i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2016, har været et kæmpe tilløbsstykke - både blandt lokale og turister.
Oscar under Broen står i Ishøj, Bakke Top Trine i Hvidovre, Thomas på Bjerget i Albertslund, Teddy Venlig i Høje Taastrup, Lille Tilde i Vallensbæk og Sovende Louis i Rødovre.
Vestegnens Kulturuge løber af stablen i uge 37 (6.-15. september), og temaet er denne gang ‘Kæmperne Kalder’. I år deltager fem kommuner i kulturugen, nemlig Hvidovre, Ishøj, Albertslund, Høje Taastrup og Vallensbæk.
Hyldestsang fra HipSomHap og skattejagt
‘Kæmpernes Fødselsdag’ er navnet på arrangementet, som kommer til at foregå ved fem af de seks kæmper på Vestegnen. Børne-hiphop-gruppen HipSomHap har skrevet en sang om kæmperne, Kæmperne kalder’, som du allerede nu kan finde på streamingtjenesterne.
Derudover vil HipSomHap optræde med flere af deres store hits som ’Av!’, ’Hop Lidt Mer’ og YouTube-hittet ’Min Far’. Musikken henvender sig især til børn fra 6-12 år, men de yngste kan også være med.
Til skattejagten skal Kæmpernes Internationale Organisation for Store Komsammener (K.I.O.S.K) bruge børnenes hjælp, så det er meget vigtigt, at så mange børn som muligt kommer og er med, så gåden kan blive løst. Der vil være lidt at spise til alle arrangementerne. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Du kan læse mere om Kæmpernes Fødselsdag og se det fulde program for kulturugen på vestegnenskulturuge.dk eller på Vestegnens Kulturuges app.
FAKTABOKS
Kæmpernes Fødselsdag foregår:
Taastrup:
Lørdag den 7. september kl. 10-11.30 ved parkeringspladsen ved Hakkemosen, 2630 Taastrup
Skattejagt og morgenmad
HipSomHap kl. 10.
Albertslund:
Lørdag den 7. september kl. 11.30-13.30 ved Høeghsbjerget, Kongsholmparken, Borgmester Hans Nielsens Vej, 2620 Albertslund
Skattejagt og frokostsnacks
Fællesspisning + HipSomHap på Forbrændingen i Albertslund kl. 18-20 (Spisebillet skal købes): Vognporten 11, 2620 Albertslund
Ishøj:
Lørdag den 7. september kl. 13 – 14.30 i Ishøj Strandpark ved Ishøj Strand.
Skattejagt og fødselsdagskage
HipSomHap kl. 13.
Hvidovre:
Søndag den 8. september kl. 10 – 12 ved kæmpen ’Bakke Top Trine’ - Quark Naturcenter, Avedøre Tværvej 56, 2650 Hvidovre.
Skattejagt og morgenbrød
HipSomHap kl. 10
Vallensbæk:
Søndag den 8. september kl. 11-14 ved kæmpen ’Lille Tilde’ i Vallensbæk Mose, Rendsagervej 5, 2625 Vallensbæk.
Skattejagt og frokostsnacks
HipSomHap kl. 13
Læs mere om ’De seks glemte kæmper’ og hvor du kan finde dem på thomasdambo.dk.
Kontakter
Monika Funder, udviklingskonsulent i Vestegnens Kulturuges sekretariat: xmf@hvidovre.dk
Line Nørregård Larsen, kommunikationsmedarbejder i Kulturium i Ishøj: lilla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








