Ishøj Kommune

Vestegnskommuner i samarbejde med Google: Vil ruste Vestegnens virksomheder til fremtiden

Del
I samarbejde med Google vil otte kommuner på Vestegnen hjælpe de lokale virksomheder med at blive rustet til den digitale fremtid

Otte kommuner på Vestegnen har indgået et samarbejde med Google og inviterer nu lokale virksomheder til konference og digitale workshops i januar og februar.

Målet er at ruste Vestegnens virksomheder til en digital virkelighed, hvor evner inden for sociale medier, e-markedsføring og søgemaskineoptimering er helt afgørende for at få succes som virksomhed. Og det er der stort behov for blandt murere, cykelhandlere og alle mulige andre små og mellemstore virksomheder.

Indsigt fra digitale frontløbere

Workshop-rækken bliver skudt i gang med en konference under titlen Din Virksomhed Online 2019 den 24. januar, hvor 300 virksomheder fra Vestegnen vil få indsigt, motivation og gode råd fra vækstvirksomheder, digitale eksperter og Google.

Som opfølgning på konferencen afholdes syv digitale workshops rundt om i de samarbejdende kommuner. Deltagelse på både konferencen og workshops er gratis.

Bag initiativet står kommunerne i Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Albertslund, Herlev, Glostrup, Rødovre og Ishøj i samarbejde med Google Succes Online.

Danmark kan blive et meget rigere land

"Digitaliseringen er ved at forandre vores samfund, og Danmark har heldigvis et rigtig godt udgangspunkt i forhold til at være med i front. Men det er også vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder griber mulighederne og udnytter de digitale redskaber. Gør de det, kan det få stor positiv betydning - både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. For os er det en vigtig opgave at hjælpe den udvikling på vej”, siger Malou Aamund, der er direktør for Google Danmark.

Digitalisering ude i virksomhederne kan nemlig sætte gang i hele Danmarks vækst, eksport og jobskabelse - således også på Vestegnen.

Over halvdelen af al detailhandel i Danmark ventes at komme til at foregå digitalt i 2020. Derfor vil det blive markant sværere at drive en succesfuld virksomhed uden en god tilstedeværelse på nettet, fastslår Malou Aamund.

“Vi oplever, at virksomhederne sådan set har viljen til at blive stærke på nettet, men mangler viden om de redskaber, som faktisk er til rådighed. Heldigvis er der masser af gode kræfter, der gerne vil hjælpe – både offentlige og private. Så det er bare om at komme i gang", siger Malou Aamund.

Tilmelding og mere information om konferencen, workshops og Google Succes Online kan findes på googlesuccesonline.dk/event/dinvirksomhedonline

FAKTA: Google Succes Online

  • Initiativ af Google i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Dansk Industri, Dansk Erhverv, FDIH, IVÆKST, Ase og IT-Branchen.
  • Har undervist over 35.000 personer i digitalisering
  • Samarbejdet med 98 kommuner og 8 universiteter
  • 100% af deltagende virksomheder foretager en ændring i deres virksomhed efter deltagelse 

FAKTA: Program for samarbejdet:

Konference: Din Virksomhed Online 2019 

Brøndby - Kilden
Torsdag d. 24. januar
Kl. 16:00-18:00

Workshop: Webanalyse
Brøndby - Kulturhuset Brønden
Mandag d. 28. januar
Kl. 14:00-18:00

Workshop: Sociale medier
Herlev - Herlev Medborgerhus
Tirsdag d. 29. januar
Kl. 14:00-18:00

Workshop: E-handel
Albertslund - Albertslund Rådhus
Onsdag d. 30. januar
Kl. 14:30-18:30

Workshop: Søgemaskinemarkedsføring (SEM)
Glostrup - Glostrup Bibliotek
Torsdag d. 31. januar
Kl. 09:00-13:00

Workshop: Nyhedsbreve/e-mailmarkedsføring
Vallensbæk - Vallensbæk Rådhus
Mandag d. 4. februar
Kl. 16:00-20:00

Workshop: Supersælgende hjemmeside
Hvidovre - Bibliotekscaféen
Tirsdag d. 5. februar
Kl. 16:00 - 20:00

Workshop: Søgemaskineoptimering (SEO)
Rødovre - Rødovregård
Torsdag d. 7. februar
Kl. 14:00-18:00

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye