Det Kongelige Teater

Verdis thrilleropera i helt ny udgave

Del
I Operaens nye opsætning af Verdis Trubaduren spolerer fortidens spøgelser ønsket om en lys fremtid

Operaen, Store Scene. Premiere 22. september 2018 kl. 20. Spiller til 20. november 2018.

Året er 1851. Verdi er på toppen af sin karriere, og operaen Rigoletto er netop blevet et kæmpehit. I løbet af kun ti år videreudviklede Verdi den italienske opera han overtog fra Bellini og Donizetti til en helt ny form for musikdrama – og publikum var begejstrede! Succeserne blev fulgt op med en opera over et spansk drama; El trovador (Trubaduren) af García Gutiérrez, der rummer en historie med forbyttede børn, umulig kærlighed, hævn, selvmord, hekseafbrænding og en mor, der smider sin egen dreng på bålet ved en fejl.

Trubaduren er kendt for noget af det smukkeste musik i operaens historie og samtidig berygtet for at rumme et virkelig forvirrende og til tider ulogisk handlingsforløb, men det har intruktøren i Operaens nye opsætning, Francisco Negrin sat sig i sadlen for at rette op på: "I stedet for at fortælle om fortiden, så viser vi den. Det gør vi bl.a. ved at bringe fortidens spøgelser ind på scenen. Azucenas afdøde barn og mor, der begge blev brændt på bålet, bevæger sig rundt på scenen, så publikum kan se, hvordan de påvirker Azucena. De er fortidens spøgelser, som tynger hende, og det er dem, der driver hende ud på hendes hævntogt.

For mig handler fortællingen om, hvordan vores fortid, kan være som en tung byrde, der forhindrer os i at leve i nuet og komme videre med vores liv. 
Operaens andre karakterer er, ligesom Azucena, også tynget af deres fortid, og har svært ved at komme videre. Manrico er tynget af sin families fortid og handlinger, ogGrev Luna er ligeledes tynget af hans families fortid, hans jalousi og hans ønske om at hævne sin bror,"
forklarer Francisco Negrin.

Kunstnerisk hold:

Instruktør: Francisco Negrín
Dirigent: Eun Sun Kim
Dirigent: Gregor Bühl
Scenografi og kostumer: Louis Désiré
Lysdesign: Bruno Poet
Korsyngemester: Steven Moore

Medvirkende:

Il Conte di Luna: David Kempster
Leonora: Gisella Stille
Azucane: Randi Stene/Susanne Resmark
Manrico: Diego Cavazzin
Ferrando: Kyungil Ko
Inez: Amanda Larsson
Ruiz: Mathias Monrad Møller
Un messagero: Frederik Bjellsäter

Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye