Verdensstjernes besøg i Horsens kan skabe kø i weekenden
12.5.2023 11:05:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Når tusindvis af danske og udenlandske Harry Styles-fans i weekenden sætter kurs mod Horsens for at se den britiske popstjerne i Nordstern Arena Horsens, så kommer man ikke udenom, at det vil kunne mærkes på vejene.
Der er både koncert lørdag 13. maj og søndag 14. maj, og det betyder to dage med trængsel og risiko for kødannelser i og omkring Horsens.
Alle trafikanter med et ærinde i Horsens eller på E45 Østjyske Motorvej omkring byen skal forberede sig på forlænget rejsetid. Trængslen vil formentlig melde sin ankomst allerede midt på eftermiddagen og forventes at vare til omkring midnat.
Stort vejarbejde på E45
Vejdirektoratet er i øjeblikket i gang med at forberede udbygningen af E45 Østjyske Motorvej, og i disse dage bliver der lagt ny asfalt på strækningen mellem til- og frakørsel 55 Horsens Nord og til- og frakørsel 54 Ejer Bavnehøj. Køresporene er smallere, og hastighedsgrænsen er sat ned til 80 km/t, hvilket i sig selv giver forlænget rejsetid og risiko for kødannelser.
Vejdirektoratet opfordrer både koncertgæster og øvrige trafikanter til at køre hjemmefra i god tid og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For koncertgæster:
- Kør i ekstra god tid, da trafikken vil være påvirket i tidsrummet fra kl. 15.00 til 01.00. Der er størst risiko for kødannelser mellem kl. 15.00 og 19.00 – og igen på vej ud af Horsens fra kl. 22.00 til 00.00.
- Kommer du nordfra, skal du bruge frakørsel 55 Horsens N eller frakørsel 56b Horsens C.
- Kommer du fra Aarhus, Odder eller Skanderborg, anbefaler Vejdirektoratet, at du benytter rute 433 Gl. Århusvej/Gammel Horsensvej.
- Kommer du sydfra, skal du bruge frakørsel 57 Horsens S og frakørsel 56b Horsens C.
- Forvent mindst 30 minutters ekstra rejsetid i Horsens by.
- Slå din navigation fra, når du ankommer til Horsens, og når du skal hjem igen. Kør efter anvisningerne, og følg skiltningen på stedet.
- Hvis du ikke allerede har reserveret en parkeringsplads, så opfordrer Vejdirektoratet til, at du bruger dem i midtbyen og ankommer til Horsens via frakørsel Horsens C og Horsens S. Det samme gælder på hjemrejsen.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør P4, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Forvent ekstra rejsetid og kødannelser på E45, hvor trafikken vil være påvirket i tidsrummet kl. 15.00-19.00 – og igen på vej ud af byen fra kl. 23.00 til 00.00.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør P4, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Søren AndersenOmrådechefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 44soan@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Arbejdet på 3. etape af Kalundborgmotorvejen ændrer trafikken på Skovvejen13.3.2026 14:24:57 CET | Pressemeddelelse
Den 15. marts går Vejdirektoratets entreprenør i gang med det første forberedende arbejde på rute 23 Skovvejen mellem Tornved og Knabstrup i Holbæk Kommune. Arbejdet er næste skridt i udbygningen af Kalundborgmotorvejens 3. etape.
E45 spærret forbi <56a> Horsens V hen over tre aftener og nætter13.3.2026 10:15:41 CET | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres i begge retninger ved <56a> Horsens V i aften- og nattetimerne fra den 16. marts til den 19. marts. Efterfølgende tages ny tilkørselsrampe i brug.
Egtvedvej i Kolding spærres under E45/E2012.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra mandag den 16. marts til onsdag den 13. maj 2026 spærres den tunnel, der fører Egtvedvej under E45/E20 Sønderjyske Motorvej i Kolding. Spærringen betyder, at de lokale trafikanter må ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.
Til- og frakørsler ved Horsens C <56b> åbner senest 30. marts11.3.2026 15:47:17 CET | Pressemeddelelse
De vestlige til- og frakørselsramper ved Horsens C <56b> har været lukkede siden begyndelsen af januar. Arbejdet har været forsinket grundet den hårde frost.
Spærring af Gelstedvej og Søndergaardsvej på Vestfyn forlænges til april11.3.2026 12:15:09 CET | Pressemeddelelse
Gelstedvej og Søndergaardsvej har været spærret siden sommeren 2025 i forbindelse med anlægsarbejdet til den nye jernbane over Vestfyn. Spærringen forlænges nu til og med april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum