Haderslev Kommune

Verdensmester indvier orienteringsspor i Sydbyen

Del

Der er godt nyt til orienteringsløbere og andre skattejægere i Haderslev Kommune. Onsdag den 25. november kl 10 indvier eleverne fra Sdr. Otting Skole nemlig et nyt orienteringsspor i Sydbyen. Det gør de sammen med den tredobbelte verdensmester i orienteringsløb, Maja Alm.

Ruten er tilrettelagt af orienteringsklubben OK-HTF, som har fremstillet et kort med 40 poster i naturen i og omkring Sydbyen. Man starter ved Sdr. Otting Skole (Kløvermarken) og går herefter på opdagelse i området. Ruten er forsynet med faste poster, som kan findes ved hjælp at kortet, der findes i forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med - også skoleelever.

Orienteringssporet i Sydbyen er en del det landsdækkende "Find vej i..."-koncept, som forenkler og fornyer orienteringsløb, som vi kender det. Bag konceptet står Dansk Orienterings-Forbund støttet af Nordea-fonden, Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Dansk Idrætsforbund og Haderslev i bevægelse.

Formanden for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse er begejstret for konceptet:

"I Udvalget for Sundhed og Forebyggelse glæder vi os over, at kommunens borgere med orienteringssporet i Sydbyen får endnu en gratis mulighed for at være fysisk aktive. Det glæder os særligt, at dette koncept til fulde udnytter de muligheder, den smukke natur i Haderslev Kommune giver", siger udvalgsformand Preben Holmberg.

Ruten i Sydbyen indvies onsdag den 25. november kl. 10 med åbningstale af formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse. og med deltagelse af eleverne på Sdr. Otting Skole. Alle er velkomne.



Kontaktinformation:

Sundhed og Forebyggelse, Dorte Evald, doev@haderslev.dk, tlf. 74 34 03 06Orienteringsklubben OK-HTF, Jørn Andersen, tlf. 22 84 86 62

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum