Verdensmester blev Årets Thybo - vil krydse Skagerak på surfbræt

Del
Den firedobbelte verdensmester i surfdisciplinen SUP, 24 årige Casper Steinfath fra Klitmøller, blev i dag kåret som Årets Thybo. Nu gør han klar til at krydse Skagerak på et surfbræt.

Den 24 årige Klitmøller-surfer Casper Steinfath, blev fredag kåret som Årets Thybo af medlemmerne af Thy Erhvervsforum ved organisationens årlige nytårskur på Montra Hotel Hanstholm.

-  prisen går i år til en person, der viser vejen til næste generation og som aktivt driver sit eget brand med nationale og internationale sponsorkontrakter og sit eget surfakademi. Hans præstationer er enestående og du er helt igennem Thybo uanset, hvor i verden, du er. Du har bidraget til at gøre Thy større og mere populær. Uanset hvornår jeg hører dig, er du en fremragende ambassadør for det område, du er rundet af - Thy. Du involverer dig også i den grad i at tage den næste generation under dine vinger. Dermed er du med til at sikre, at næste generations næste store surfere også kommer fra Thy, lød det fra Ole Beith, der er direktør for Sparekassen Thy, der står bag uddelingen af Årets Thybo.

Casper Steinfath var glad for prisen.

- det er overvældende og jeg er meget ydmyg. Det er noget af det største, man kan opnå som Thybo. Det er jo anerkendelse af, at det man har opnået ikke blot er stort for en selv, men også har berørt en masse mennesker lokalt. Det er også en anerkendelse af sporten. Jeg havde ikke stået her i dag uden kolossal opbakning fra mit miljø, sagde Casper Steinfath der er firedobbelt verdensmester i Stand Up Paddle og iøvrigt vand guld og sølv ved VM, der blev afholdt i København og Vorupør i september sidste år.

Casper Steinfath’s største mål for sæsonen er, at pladle fra Thy til Sydnorge og dermed krydse Skragerak som den første person nogensinde.

- jeg håber, at kunne gennemføre udfordringen i februar, slutter Casper Steinfath.

Årets Thybo blev uddelt for 20. gang og består af en bronze statuette af Limfjordspigen/Thisted Pigen udført af kunstneren Henning Wienberg.


FAKTA OM ÅRETS THYBO OG LIMFJORDSPIGEN:

Læs mere her

FOTO:

Til frit brug imod fotocredit : Peter Steinfath

Sparekassen Thy´s direktør Ole Beith udnævner Surf-verdensmesteren Casper Stainfath til Årets Thybo,

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt Casper Steinfath på tlf. 5071 6307.
Christian Kjeldsen, Cold Coast Communications, tlf. 2621 1145.

Billeder

Information om Cold Coast

Cold Coast
Vesterhavsgade 13, Cold Hawaii Vorupør
7700 Thisted

+45 2621 1145http://www.coldcoast.dk

Cold Coast Communications er hjemmehørende i Klitmøller - læs mere på www.coldcoast.dk

 

Følg pressemeddelelser fra Cold Coast

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cold Coast

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye