Verdensmålsuge: Gladsaxe bygger verdens første cirkulære børnehus
22.9.2020 06:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Den gamle Gladsaxe Skole på Tobaksvejen skal rives ned, og i stedet opføres verdens første cirkulære børnehus på grunden. Børnehuset bliver bygget af materialerne fra den gamle skole. Genanvendelse af byggematerialer er netop hovedtanken i cirkulært byggeri.
- Vi er utrolig stolte af at få verdens første cirkulære børnehus. Det bliver også Gladsaxes tredje svanemærkede børnehus og sætter endnu engang Gladsaxe på klima-verdenskortet, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
Børn trives i bæredygtige rammer
At huset er svanemærket betyder, at det i alle dele af processen og i materialevalg er bygget med fokus på bæredygtighed, miljø og et godt indeklima. Desuden har huset et energiforbrug, der er næsten det halve af almindelige børnehuses.
- Vi ved fra vores andre svanemærkede børnehuse, at børn trives rigtig godt i svanemærkede rammer. Og med den indretning og arkitektur, der er lagt op til, er jeg sikker på, at børnene får et hus, de bliver rigtig glade for, siger Trine Græse.
Børnehus indrettet til børnenes behov
Indretningen af huset har blandt andet fokus på, at børnene både kan være i mindre grupper og være en del af fællesskabet på tværs af grupperne. Huset opdeles i forskellige zoner med forskellige stemninger, så børnene kan få mange forskellige oplevelser og udfoldelsesmuligheder i løbet af en dag. Selve ankomstrummet er et stort flot ’orangeri’ af glas, som binder husene sammen, og hvor der vil være grønt året rundt.
Også børnenes mad bliver økologisk, og børnene vil lære om madspild og selv dyrke krydderurter og grønsager i børnehusets have.
Den forsigtige nedrivning af den gamle skole begyndte før sommerferien 2020. Alle de materialer, der skal genanvendes fra den gamle skole, bliver renset og lagt i depot på den store grund. Byggeriet af det nye børnehus forventes at gå i gang i foråret 2021, og det færdige børnehus forventes at stå indflytningsklar i april 2022.
Gladsaxe er nordens første verdensmålskommune
Gladsaxe Kommune var den første kommune i Norden, som indarbejdede verdensmålene for bæredygtig udvikling i hele sin måde at arbejde på. Kort efter at verdensmålene blev vedtaget i FN, gik kommunen i gang med forarbejdet til at få indarbejdet verdensmålene i kommunestrategien Gladsaxestrategien, som blev vedtaget i 2018. På www.gladsaxe.dk/gladsaxestrategien kan man læse mere om, hvordan Gladsaxe arbejder med verdensmålene, hvad vi har opnået og hvilke anerkendelser kommunen har fået for sit arbejde. Gladsaxe har blandt andet to gange fået et klimatilpasningsanlæg fremhævet blandt verdens 100 mest visionære projekter. Gladsaxe Skovbørnehave løb med prisen som Danmarks bedste Dagtilbud i 2019 og nu er Gladsaxe så i gang med at bygge verdens første cirkulære børnehus.
Fakta:
I Europa står byggeriet for 40 procent af det samlede energiforbrug, for 40 procent af materialeforbruget og for 20-35 procent af de væsentligste skader på miljøet. Derudover stammer 30 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark fra byggebranchen (Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen).
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Trine Græse via kommunikationschef Ulla Baden, mobil 22 76 56 22 eller mail ulla.baden@gladsaxe.dk
Billeder






Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
Ny Gladsaxeborgmester vil investere markant i folkeskolen19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) lægger i sit første budgetudspil som borgmester i Gladsaxe op til en markant investering i kommunens folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
