Verdensmål 12.3 fejres med en række madspildsinitiativer d. 12/3
11.3.2020 10:44:17 CET | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse

“Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.”
Sådan lyder FN’s verdensmål 12.3, som FødevareBanken, Food Nation og Too Good To Go har besluttet at rette fokus mod via en stribe initiativer, der skal bidrage til bekæmpelse af madspild.
Følgende initiativer finder sted i morgen, torsdag d. 12/3:
FødevareBanken afholder temadag om madspild for 6., 7. og 8. klasserne på seks forskellige skoler. FødevareBankens ambassadører, madskribent Helle Brønnum Carlsen og kok Thomas Herman, guider eleverne gennem blandt andet infofilm, madspilds-quiz og klimavenlige kokkerier, som munder ud i lækre sandwiches og frittata. Derudover vil der være smagsprøver på produkter, der er ”gået over tid”, men som stadig er gode.
De deltagende klasser kommer fra skoler, som allerede samarbejder med FødevareBanken i og med, at de modtager overskudsmad til lokale ”morgenmadsklubber”. Temadagen har til formål gøre eleverne mere bevidste om madspild og klima.
Too Good To Go lancerer et madkundskabsforløb til landets 5. klasser i samarbejde med forlaget Gyldendal. Samarbejdet er det tredje af sin slags og har denne gang fokus på fødevarekæden. De seneste forløb har handlet om henholdsvis madspild i hjemmet og datomærkning.
I Fødevarekædeforløbet lærer eleverne om de fem led, som fødevarer er igennem fra produktion til husholdning. De lærer også om, hvordan maden produceres, hvor meget der spildes i de forskellige led, og hvordan produktion og spild har en indvirkning på klimaet.
Alle tre forløb har til hensigt at give eleverne teoretisk viden om madspild, mens de samtidig får mulighed for at arbejde med opskrifter og opgaver, der også er madspildsrelaterede.
Food Nation har som brandingkonsortium for den danske fødevareklynge udarbejdet en case-samling med talrige succesfulde cases inden for fødevaretab og madspild fra hele værdikæden. Samlingen skal inspirere internationale indkøbere og professionelle interessenter til at vende blikket mod relevante danske samarbejdspartnere indenfor fødevaretab og madspild. Case-samlingen lanceres i forbindelse med en målrettet oplysningskampagne om forretningsmulighederne ved delmål 12.3 på en række danske ambassader rundt om i verden og via en større kommunikationsindsats på sociale medier.
For yderligere information:
Tanja Møller Andersen, PR-ansvarlig, Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk
Jeanette Koustrup Duus, projektchef, FødevareBanken, tlf. 60 11 16 45, jkd@foedevarebanken.dk
Maria Dyrby Nielsen, Project Manager, Food Nation, tlf. 23 99 80 29, mdyn@foodnationdenmark.dk
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Danskerne forbinder madspild med 'spild af penge' frem for klimaet10.9.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny landsdækkende undersøgelse fra Too Good To Go og Netto viser, at danskerne først og fremmest forbinder madspild med tabte penge, foran andre faktorer som klima, ressourcer eller at andre kunne have haft glæde af maden. Alligevel ender en gennemsnitlig dansk husstand ifølge tidligere beregninger med at smide mad for omkring 180 kroner ud hver måned.
Kvinderne går mest op i madspild, men smider lige så ofte mad ud som mændene: ”Kalder på tilpassede værktøjer”6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom kvinder udviser et væsentligt større engagement i kampen mod madspild end mænd, er den endelige mængde af spildt mad stort set den samme på tværs af kønnene. En ny landsdækkende undersøgelse fra Too Good To Go og Netto viser, at kvindernes grønne ambitioner ofte bremses af eksterne barrierer i detailhandlen, mens mændene savner struktur og overblik på hjemmebanen.
Too Good To Go får ny bestyrelsesformand27.3.2026 14:58:43 CET | Nyhed
Madspildsvirksomheden Too Good To Go har udnævnt Andrew Robb som ny bestyrelsesformand. Han overtager posten efter Peter Korsholm, der fortsætter som næstformand. Andrew Robb har tidligere været Chief Operating Officer i Farfetch, hvor han var med til at skalere virksomheden fra en mindre organisation til en global markedsplads og spillede en central rolle i selskabets børsnotering. Udnævnelsen sker i kølvandet på, at Too Good To Go netop har markeret sit 10-års jubilæum og går ind i en ny fase med fokus på international skalering og øget impact i kampen mod madspild. “Andrew har en unik erfaring med at skalere globale markedspladser og bygge organisationer i høj vækst. Det bliver en stor styrke for Too Good To Go, når vi nu tager næste skridt i vores mission om en verden uden madspild,” siger Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. Med mere end 120 millioner registrerede brugere og over 200.000 partnere arbejder Too Good To Go for at sikre, at overskudsmad bliver spist i stedet for smidt u
Too Good To Go-lykkeposer har givet Simply Chocolate frihed til at være innovative26.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Chokolade fejler sjældent noget, selvom overfladen har skiftet farve eller datoen er overskredet. Den læring har 3500 besøgende fået med sig hjem, når de har hentet Too Good To Go-lykkeposer med overskudsprodukter fra Simply Chocolates fabrik i Kastrup.
Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år9.2.2026 13:34:33 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

