Hisense

Verdens næststørste TV-producent indtager Danmark

Del

Hisense, verdens næststørste TV-producent, er klar til at indtage Danmark og resten af Norden. Ambitionen er at blive blandt de mest foretrukne TV-producenter hos danske forbrugere inden for de næste tre år.

TV-producenten Hisense har indtaget Norden med en klar mission om at placere sig blandt de mest foretrukne forbrugerelektronikbrands. Den nordiske organisation forventer en trecifret millionomsætning i danske kroner med en årlig tocifret vækstrate målt i procent over de næste tre år på det nordiske marked. Hisense har allerede mere end 100 medarbejdere på tværs af de nordiske lande og forventer at ansætte løbende.

"Vi ser frem til den nordiske ekspansion. Vi træder ind på markedet for at ryste posen. Det kommer vi til at gøre med brede produktporteføljer inden for Home Entertainment og hårde hvidevarer. Vores ambition er at positionere Hisense som en af de fire førende aktører på TV i Danmark inden for de kommende tre år,” siger Søren Tvergaard, nordisk administrerende direktør hos Hisense.

”Vi tror på, at vores strategi om at levere ’high quality and affordable premium’ vil falde i danskernes smag," siger Daniel Eriksson, nordisk salgsdirektør for TV hos Hisense.

Hisense er allerede en veletableret aktør i Norden. Hisense ejer Gorenje Group Nordic, der blandt andet huser brands som Gorenje og ASKO, som specialiserer sig i hårde hvidevarer og husholdningsapparater. Det betyder, at den globale spiller allerede har salgskanaler i det nordiske marked.

Danskerne kommer desuden til at stifte bekendtskab med Hisense under de kommende europamesterskaber i fodbold i 2024, hvor de vil være blandt hovedsponsorerne. Hisense TV-produkter er skræddersyede til at opleve sport med hurtige bevægelser, men også til at give danskerne de bedste TV-oplevelser inden for film, TV og gaming.

Produkter fra Hisense er tilgængelige i landets førende forbrugerelektronikkæder.

Nøgleord

Kontakter

Hisenses PR-bureau, Hill+Knowlton Strategies
Natasha Lohse, Kommunikationsrådgiver
Natasha.lohse@mindshareworld.com
60 38 18 03

Vedhæftede filer

Links

Om Hisense

Hisense er en af verdens førende producenter af forbrugerelektronik og husholdningsapparater. Virksomheden, der startede som en lille radiofabrik i Qingdao, Kina, er nu til stede i 160 lande og regioner rundt om i verden. Hisense, der har hovedkontor i Kina og over 100.000 medarbejdere globalt, fokuserer på de seneste teknologitendenser for at udvikle bæredygtige, innovative og brugervenlige løsninger, der markant forbedrer livskvaliteten.

Hisense Europa har 27 forretningsenheder, tre produktionscentre og fire forsknings- og udviklingscentre i Europa. Virksomheden forener forskellige brands, der er specialiseret til forskellige kundesegmenter. Mærkerne inkluderer det globalt anerkendte Hisense, Gorenje, ASKO og Toshiba, der alle henvender sig til forskellige typer af forbrugere og leverer innovative løsninger til komfort i et moderne hjem. Hisense Europas ambition er at blive en af de førende mærker inden for husholdningsapparater og forbrugerelektronik i regionen.

Følg pressemeddelelser fra Hisense

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hisense

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye