Verdens mindste restaurant åbner på Frederiksberg
29.4.2019 06:55:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Fra mandag den 29. april åbner verdens mindste restaurant, Restaurant 1:1. Den har kun plads til én spisende gæst ad gangen og vil i en begrænset periode servere velsmagende måltider på Gl. Kongevej 139 midt på Frederiksberg. Bag restauranten står Irma og kokken William Milsted, der med initiativet stiller skarpt på, at danskernes fortravlede madvaner ikke behøver at betyde, at vi skal gå på kompromis med kvaliteten. Reservationerne blev revet væk på 48 timer.
Den kommende uge kan man få en helt anderledes restaurantoplevelse. Mandag klokken 17.00 åbner Irma og kok William Milsted dørene til Restaurant 1:1. Her kan du ikke spise med familien, dine venner eller kæresten – kun dig selv. Her er nemlig kun plads til én spisende gæst ad gangen. Udover en kok, der tilbereder maden, så vil der også en være en tjener til at servere menuen, som er gratis for den spisende gæst. Og interessen for at spise på restauranten er stor. Alle reservationer blev nemlig revet væk på mindre end 48 timer.
Hurtig kvalitet vinder frem Mange familier og husstande har travle hverdage, hvor de ikke altid kan nå at tilberede aftensmad. Derudover bor et stigende antal voksne danskere alene. Det betyder, at vores spisevaner ændrer sig og der bliver brugt langt mindre tid på at lave aftensmad. Mange løser det med take away, og med åbningen af Restaurant 1:1, ønsker Irma at sætte fokus på, at man sagtens kan få kvalitet i take away-kategorien.
”Hurtig mad behøver ikke at betyde dårlig eller usund mad,” siger direktør forIrma, Søren Steffensen. Irma har det seneste år oplevet en stigende interesse for deres To-Go convenience-retter og menuen på Restaurant 1:1 afspejler dette. Det er nemlig Irmas egne To-Go-retter, som vil blive serveret.
Restauranten tilbyder en række middagsretter, som er udviklet i samarbejde med blandt andre Cofoco, Lê Lê, Letz Sushi, GrødxHanegal og Meyers. Retterne vil blive parret med udvalgte vine og øl, som er særligt udvalgt til Restaurant 1:1. Der serveres også en dessert fra Wooden Spoon.
Kokken: Det skal være en intens oplevelse af spise alene Kokken William Melsted var ikke i tvivl, da han blev spurgt om, han ville være en del af Restaurant 1:1 og bidrage til udviklingen af initiativet.
”Måltidet er et vigtigt, tilbagevendende holdepunkt i vores hverdag. Vi skal prioritere måltidet – også når vi har så travlt, at vi ikke har tiden til at gå køkkenet, eller når vi spiser alene. Restaurant 1:1 skal være en intens sanseoplevelse, der netop indkapsler dette. Du spise alene og kan koncentrere dig fuldt ud om dit måltid og samtidig bliver du gjort bevidst om, at en ”færdigret” godt kan smage hjemmelavet, hvis den er tilberedt rigtigt.”
William Melsted har sammen med Irma været med til at udvælge ugens menu på Restaurant 1:1.
Om Restaurant 1:1
Verdens mindste restaurant ligger på Gammel Kongevej 139 i hjertet af Frederiksberg og har kun plads til en spisende gæst. Den holder åbnet hver dag fra 17-21 i perioden 29. april til 3. maj. Menuen består af Irmas egne, eksklusive To-Go-retter, som er udviklet i samarbejde med Cofoco, Lé Lé, Letz Sushi, GrødxHanegal,og Meyers. Særligt udvalgte vine og øl vil blive serveret til maden, men gæsterne har også mulighed for at vælge Kombucha fra Læsk og Irmas egen æblemost. Køkkenet styres af kok William Milsted.
Menu
Fast menu:
- Teriyaki kylling, LETZ Sushi
- Svampe bygotto, GRØD x Hanegal
- Thaisuppe m. kokos, Cofoco
- Gul daal, Meyers
- Grøntsagsragout, LêLê
5 x dagens ret, som skifter hver dag:
Man: Cassoulet, Cofoco
Tirs: Ramen, Cofoco
Ons: Ratatouille, Cofoco
Tors: Grøn daal, GRØD x Hanegal
Fre: Vegetar congee, GRØD x Hanegal
Dessert:
Panna cotta chokolade, Wooden Spoon
Pana cotte caramel, Wooden Spoon
Om William Milsted
William Milsted er født og opvokset på Østerbro i København og er uddannet kok fra Claus Meyer i 2010. William Milsted har arbejdet som kok på flere anerkendte restauranter, lavet middagsarrangementer forskellige steder i verden, undervist i kreativ tænkning indenfor gastronomi, taget madfotografier, samt stået i spidsen for restauranterne Baglokalet & Baghaven i København.
Yderligere information: Direktør Søren Steffensen, 5221 2801
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
365discount sætter priserne ned på flere varer12.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En uge efter at 365discount kom med markante prisfald på omkring 100 af de mest populære varer, kommer i dag yderligere en ny række prisfald i kæden. Omkring 50 varer mere er fra i dag sat ned til ny fast lav pris. Det sker for at kæden kan fastholde sin position, hvor kunderne kan være trygge om, at de altid får meget konkurrencedygtige priser – ikke bare på tilbudsvarerne, men på de normale priser. De nye faste lave priser kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det gør 365discount op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mejerivarer. I sidste uge kom andet trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, brød, pasta og bleer. Og i dag kommer det tredje trin med prisfald på bl.a. mel, sukker og pålæg. ”Den seneste uge har vi oplevet stor vækst i salget af de varer, vi satte ned, så vi må konkludere
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer4.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj. Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode. Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det vil 365discount gøre op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer. ”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted. ”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den p
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
