Miljømærkning Danmark

Verdens første svanemærkede investeringsfonde

Del
I dag er en stor dag – både for miljøet og for det nordiske finansmarked: Hele 12 investeringsfonde har netop fået overrakt licens til Svanemærket.
12 investeringsfonde har netop fået overrakt licens til Svanemærket.
12 investeringsfonde har netop fået overrakt licens til Svanemærket.

Det handler ikke kun om røde og sorte tal i den nordiske finansverden i dag. Det handler også om grøn kurs. Nu kan forbrugere og professionelle investorer i store dele af Norden nemlig også kigge efter Svanemærket, når de skal investere penge.

De første svanemærkede investeringsfonde er netop blevet præsenteret på en konference i Stockholm, hvor den svenske finansmarkedsminister Per Bolund kunne overrække certifikat til hele 12 investeringsfonde fra bl.a. SEB, Alfred Berg, Handelsbanken, Skandia og Swedbank.

Det sker blot 4 måneder efter, at Nordisk Miljømærkning lancerede Svanemærkets kriterier for investeringsfonde.

- Den massive interesse understreger branchens behov for et stærkt pejlemærke. Vi er meget glade for, at vi allerede nu har fået så mange engagerede aktører med os på vejen mod en grønnere nordisk finansmarked, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Svanemærkede investeringsfonde skal opfylde 25 obligatoriske krav, der regulerer de forskellige måder, som en fond kan påvirke virksomheder på. Det vil blandt andet sige gennem fravalg og tilvalg af virksomheder samt åbenhed om fondens investeringer.

Den foreløbige portefølje af svanemærkede fonde giver forbrugere og investorer i både Sverige, Norge og Finland mulighed for at vælge en svanemærket investeringsfond. En ny undersøgelse fra Miljømærkning Sverige viser, at hele 8 ud af 10 svenske private opsparere, som ønsker at placere en del af deres opsparing i en bæredygtig investeringsfond, efterspørger en mærkningsordning, som også kontrollerer og følger op på kravene (Kantar Sifo 2017).

- Svenskerne har sparet op til pension i fonde i mange år. Derfor er det svenske marked for at investere sparepengene i fonde langt mere modent end i resten af Norden – og derfor ser vi også, at det er de svenske investeringsfonde, der lægger sig i front. Men vi er ikke i tvivl om, at der også er danske investeringsfonde, der ønsker at sende et klart signal til både forbrugere og professionelle investorer om, at de via deres investeringer kan påvirke virksomheder til at agere på en mere bæredygtig måde – og som derfor vil følge trop, siger Martin Fabiansen.

De første svanemærkede fonde er:

Alfred Berg Hållbar Tillväxt Sverige, CB Save Earth Fund, Handelsbanken Hållbar Energi, SEB Hållbarhetsfond Sverige, Skandia Cancerfonden, Skandia Världsnaturfonden, Swedbank Robur Ethica Global, Swedbank Robur Ethica Global MEGA, Swedbank Robur Ethica Sverige, Swedbank Robur Ethica Sverige MEGA, Swedbank Robur Humanfond, Tundra Sustainable Frontier Fund.

Det betyder, at 30 mia. SEK er underlagt Svanemærkets skrappe krav.

Nøgleord

Kontakter

Lisa Olufson Klæsøe, pressekontakt, telefon 39966279 / 27129369, e-mail: lio@ds.dk


Per Sandell, projektleder i Miljømerking Sverige, ekspert på kriteriene for investeringsfond: +46 708 66 17 63, per.sandell@svanen.se

Billeder

12 investeringsfonde har netop fået overrakt licens til Svanemærket.
12 investeringsfonde har netop fået overrakt licens til Svanemærket.
Download
Svanemærket er nu også at finde på 12 investeringsfonde.
Svanemærket er nu også at finde på 12 investeringsfonde.
Download

Links

Information om Miljømærkning Danmark

Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn

https://www.miljomaerkning.dk

Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk

EU Ecolabel

EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk

 

Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye