Verdens ældste skoleskib kan sejle regeringen i mål med HPX
Georg Stage har 150-200 ansøgere til hvert togt, men max. 63 pladser. Undervisningsministeriets tal viser, at efter 7 kvartaler er hele 99,5% af eleverne i job eller uddannelse. Det på trods af at hele 70% af Skoleskibets elever har enten en afbrudt eller ingen uddannelse bag sig, når de går ombord.
Derfor vækker det undren, at Skoleskibet står til at blive beskåret, når man i stedet kunne udnytte erfaringerne. Siden 2019 har Georg Stage fået bevillinger til to togter om året, men de udløber nu, så fremover risikerer Skoleskibet at skulle ligge stille halvdelen af året.
”Vi vil gerne fortælle både erhvervsskoler og eventuelt den nye HPX om vores erfaringer med at opbygge en attraktiv ungdomsuddannelse, men det kræver, at vi faktisk får mulighed for at uddanne nogle unge mennesker” siger Asser Amdisen.
I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” opstiller regeringen bl.a. fire ønsker til uddannelser for unge: De skal tiltrække de unge til erhvervsuddannelserne, de skal arbejde både teoretisk og praktisk, de skal sætte de unge i stand til at arbejde for miljø og grøn omstilling, og der skal være arbejde til de unge bagefter.
”På Georg Stage lever vi op til alle krav som regeringen stiller” siger Asser Amdisen, ”så jeg håber politikerne vil se værdien i fortsat at lade os sejle. Til gengæld stiller vi os gerne til rådighed for udviklingen af både nye og allerede eksisterende uddannelser”.
Fakta:
- Stiftelsen Georg Stages Minde er en privat fond, som siden 1882 har drevet skoleskib og givet uddannelser til søs.
- Det nuværende skib er fra 1934 og har plads til 63 elever på hvert togt. På 20 uger bliver man uddannet som ubefaren skibsassistent, udgangspunktet for en karriere til søs.
- Georg Stage har de sidste fire år fået bevillinger til at sejle to togter om året. De udløber efter 2023, men stiftelsen håber at politikerne vil gøre dobbelttogtet permanent.
- Dobbelttoget koster 8 millioner kroner på finansloven. Det kan gøres så billigt, fordi stiftelsen også modtager gavmilde donationer fra fonde og private.
- Øvrige data stammer fra følgende rapporter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Georg Stage samler frafaldne unge op” og ”Georg Stage hjælper unge på ret køl i livet” (2020).
For kommentarer og uddybning kontakt gerne
direktør Asser Amdisen på telefon 21 37 45 52.
Nøgleord
Kontakter
Asser AmdisenDirektør
Tlf:+45 21374552asser.amdisen@georgstage.dkBilleder
Links
Information om Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Ti års jubilæum for Danmarks mest erfarne skoleskibskaptajn23.9.2024 16:34:29 CEST | Pressemeddelelse
Georg Stages anløb 23.-25. september benyttes også til at fejre, at Kaptajn Bjarke Wahlqvist har ført skibet i til år. Fejringen sker ved arrangementer for inviterede ombord på skibet i løbet af den 25. september, hvor der alene er adgang for inviterede.
Københavns skoleskib byder byen velkommen!23.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede er inviteret til at komme ombord den 24. september mellem 18.00 og 20.00 for at opleve skibet, høre mere om uddannelsen og hilse på vores engagerede elever.
Finanslov giver skoleskib vind i sejlene23.8.2024 07:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Skoleskibet Georg Stage får midler til at sejle to togter om året frem til 2028. Det offentliggjorde uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i dag. Skoleskibets direktør roser regeringen og kalder løsningen en sejr for det Blå, det grønne og det unge Danmark
Skoleskibet Georg Stage besøger Kalundborg31.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Skoleskibet Georg Stage i Kalundborg: Maritim uddannelsesvejledning og Åbent Skib i en by med et særligt bånd til Skoleskibets historie.
Skoleskibet Georg Stage og Føroyahúsið fejrer Færøernes nationaldag22.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der består et særligt bånd mellem Georg Stage og Færøerne. Gennem mange år har vi være glade for at modtage færøske elever ombord, og de smukke øer mod nord har ofte været på togtplanen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum