Danmarks Statistik

Verden omkring Danmark har påvirket landbrugsregnskaberne i 100 år

Del

Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for regnskabsåret 1916-17, har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert.

Figur: Forholdet mellem nettoudbyttet og værdien af landbrugsaktiverne giver afkastningsgraden, der viser kapitalaflønningen. Kapitalaflønningen er under en forudsætning om, at den arbejdskraft, landmandsfamilien leverer, er aflønnet med en løn, der er sammenlignelig med lønnen i andre erhverv.

I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig øget efterspørgsel efter fødevarer i de krigsførende lande. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld.

2. Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft.

Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen Landbrugsregnskaber i 100 år giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede.

Publikationen omhandler bl.a.: 

  • Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet.
  • Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld.
  • Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen.

I anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne er tabellen JORD100 blevet tilføjet i Statistikbanken.dk

Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug. I tabellen vil man kunne se, hvordan regnskaberne fra 1973, hvor Danmark kom ind i EF, bliver mere detaljerede end tidligere. Regnskaberne udvikler sig fortsat og reguleres af EU-organet FADN – The Farm Accountancy Data Network. En øget efterspørgsel efter information om landbruget betyder, at der også i fremtiden vil komme nye krav til metoder og detaljeringsgrad.

Til efteråret er Danmarks Statistik vært for den 25. Pacioli-workshop. Workshoppen samler internationale eksperter og forskere fra branchen, der mødes for at udveksle erfaringer om best practice inden for landbrugets regnskabsstatistik og anvendelse.

Landbrugsregnskaber i 100 år kan downloades gratis på vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen på tlf. 39 17 33 15, hpe@dst.dk.

Billeder

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

STIGNING I OVERTRÆDELSER AF STRAFFELOVEN FOR FØRSTE GANG I SYV ÅR13.12.2017 08:36pressemeddelelse

Antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven steg med 3 pct. fra 2015 til 2016 til lidt over 400.000. Stigningen kommer efter seks år med et faldende antal anmeldelser. Den samlede stigning dækker bl.a. over flere bedragerier, mens antallet af indbrud både i beboelse og virksomheder er faldet. Ligeledes er antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser steget, hvilket til dels kan skyldes ændret registreringspraksis.

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger12.12.2017 14:12pressemeddelelse

Rigsstatistikerens klumme af Jørgen Elmeskov: Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene. Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum