Ventetid på vacciner betyder også ventetid for henviste patienter
29.1.2021 16:37:03 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Hvis din læge eller din afdeling på hospitalet har henvist dig til COVID-19-vaccination, skal du vente på en invitation i eBoks eller et brev, og på, at der kommer nye tider på vacciner.dk. Ventetiden skyldes mangel på vaccinationer. Du skal ikke ringe til din læge eller afdeling.
I Region Hovedstaden er ca. 80.000 borgere siden 2. januar blevet henvist til vaccination, fordi de lider af sygdomme, som særligt øger risikoen for et alvorligt forløb, hvis de bliver ramt af COVID-19.
Mange af dem venter på at modtage en invitation til vaccination i deres eBoks eller i et brev. Andre har modtaget invitationen, men venter på at det igen bliver muligt at booke tider på vacciner.dk.
Årsag: Færre vaccinedoser til Danmark
Ventetiden er beklagelig, men den skyldes at Danmark og Region Hovedstaden har fået leveret færre vacciner end forventet. Det hjælper derfor ikke at kontakte lægen eller afdelingen.
Lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital Jonas Egebart, der er leder af den regionale task force for Corona-vaccine, har stor forståelse for, at det kan skabe usikkerhed og utålmodighed at vente på en invitation eller en vaccinationstid:
”Når man ved, man tilhører en udsat gruppe, kan det være særlig hårdt at vente på vaccinationerne. Henvisningerne er sendt videre til Statens Serum Institut, og så kan lægen eller afdelingen desværre ikke gøre mere, før Danmark får flere vacciner fra producenterne”, siger Jonas Egebart.
Region Hovedstaden ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår de henviste borgerne modtager invitationer til vaccination. Det afhænger dels af vaccineleverancerne og dels af fordelingen mellem målgrupper i Sundhedsstyrelsen.
Region Hovedstaden vaccinerer, så snart der er vaccinationer til rådighed, og følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for prioritering mellem målgrupperne. Borgerne med tilstande eller sygdomme, som har en særlig øget risiko for et alvorligt forløb, tilhører målgruppe 5.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
