Haderslev Kommune

Venskab undersøges på dansegulvet

Del

Haderslevs børn skal danse sig til bedre venskaber og forståelse for hinanden, når danseteatret MINSK kommer på besøg 2.-5. maj 2017.

Fra forestillingen. Foto: Søren Meisner
Fra forestillingen. Foto: Søren Meisner

Han: ”Jeg krammede hende.” Hun: ”Nej, han klemte mig.”

Han: ”Hun holdt mig fast.” Hun: ”Jeg forsøgte at få ham til at slappe af.”

Uanset hvor gode venner man er, kan en situation altid opfattes på flere måder, og det er det, de to dansere Loa Carlslund og Frej Stenholt Mortensen fra danseteatret Minsk sætter fokus på med dansetrin og ord, når de først i maj besøger flere skoler i Haderslev Kommune.

Dansk kan nemlig mere end at se smukt og elegant ud, som publikum vil opdage ved forestillingen ”Sand forvirring – din eller min sandhed?”

Det handler om vores forskellige måder at opfatte verden på og undersøger, hvor lidt man kan være enige om og stadig være venner? Hvor langt skal man gå for at give sit venskab et fælles grundlag?

Efter de professionelle danseres optræden bliver det elevernes tur til at bevæge sig i det såkaldte danselaboratorium. I laboratoriet får eleverne mulighed for at dykke ned i et hjørne af dansens verden. Der varmes op, arbejdes med korte bevægelsessekvenser, og der skabes et lille danseforløb sammen med danserne. Her kan eleverne udtrykke deres egne personlige fortolkninger af ”Sand forvirring – din eller min sandhed?”

Baggrund: Kulturpakker er lig med nem adgang til kunst

Teater Minsks dansebesøg ’Sand Forvirring’ er en del af kommunens Kulturpakker. Med Kulturpakker kan kommuner med én beslutning og én bevilling sikre sine skolebørn kvalificeret adgang til tre kunstarter – dans, teater og musik – hvert skoleår. I Haderslev Kommune betyder det, at der på et skoleår afvikles i alt 32 koncerter, 70 teaterforestillinger og 70 dansebesøg. På den måde kan kunsten inddrages som en naturlig del af hverdagen – som en aktiv medspiller i skolelivet, i børnelivet og dermed i samfundslivet.

”Sand forvirring – din eller min sandhed?” er en co-produktion mellem Teater Minsk og Teater ZeBU.

Tid og sted:

2. maj kl. 09.30 og kl. 11.35

Over Jerstal, Fællesskolen Over Jerstal-Bevtoft

Hovedgade Øst 33, Over Jerstal, 6500 Vojens

Skolens mail: bevtoft-overjerstal@haderslev.dk

Skolens telefonnummer: 7453 3084

Skolens kulturpakke-kontaktlærer: Susanne Rex Jensen

3. maj kl. 10.10 og 12.20

Gram Skole

Slotsvej 6, 6510 Gram

Skolens mail: gramskole@haderslev.dk

Skolens telefonnummer: 7434 3300

Skolens kulturpakke-kontaktlærer: Helle Obenhausen

5. maj kl. 09.00 og kl. 11.15

Louiseskolen (Specialskole)

Louisevej 8, 6100 Haderslev

Skolens mail: louiseskolen@haderslev.dk

Skolens telefonnummer: 7434 3900

Skolens kulturpakke-kontaktlærer: Helle Betina Johannsen

OBS: Hvis I som medie ønsker at deltage ved et af arrangementerne, bedes I kontakte den pågældende skole på forhånd.

Kontakter

Kulturpakkekoordinator, Haderslev Kommune, Lone Nottelmann, mail: lnot@haderslev.dk, tlf. 7434 1027

Kontaktperson for Kulturpakke-ordningen generelt:
Kulturpakkekoordinator Unne Loa Jensen – mail: info@kulturpakker.dk – tlf. 8619 7894 / mobil: 2361 1355

Billeder

Fra forestillingen. Foto: Søren Meisner
Fra forestillingen. Foto: Søren Meisner
Download
Download

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum