Vender hjem til København og flytter ind hos Home

Del
’Boomende forretning’: Home v/Lone Bøegh Henriksen A/S ansætter erfaren bankkvinde i ny stilling som udlejningschef
Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen og udlejningschef Lone Bille Schjødt. Foto: Home
Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen og udlejningschef Lone Bille Schjødt. Foto: Home

NAVNENYT - LONE FLYTTER SAMMEN MED LONE:

Fra 1. april ’flytter’ Lone og Lone sammen.

Den dag sætter Lone Bille Schjødt sig nemlig i stolen som udlejningschef i ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksens projekt- og udlejningsafdeling på Teglholmen i Københavns Sydhavn. Her får hun ansvaret for ledelsen af ca. 30 medarbejdere i udlejningsafdelingen.

Lone Bille Schjødt har en 30-årig karriere med ledende stillinger i finanssektoren med i flyttekassen og skifter fra en stilling i Alm. Brand Bank i Aarhus som østjysk regionsdirektør. Før det var Lone Bille Schjødt chef for Danske Banks Private Wealth Management.

Hun glæder sig til at skifte til en branche og en virksomhed, som hun har fulgt og også samarbejdet med.
”I Danske Bank, har jeg arbejdet sammen med Home og ikke mindst med Home Lone Bøegh Henriksen, og jeg har altid være imponeret over ambitionsniveauet, det helhjertede kundefokus, professionalismen og den begejstring, der lyser ud af medarbejderne,” siger Lone Bille Schjødt, der også bliver en del af ledergruppen i Lone Bøegh Henriksen A/S.

Fra 20 til 3.000 udlejninger
Lone Bøegh Henriksen, der ud over Home Sydhavnen & Projektsalg også driver 11 Home-butikker i hovedstadsområdet, er glad for at få Lone Bille Schjødt med på holdet som leder af afdelingen, der udelukkende arbejder med udlejning af lejlighedsporteføljer.

”Siden etableringen af afdelingen i 2014, har vi oplevet en vild vækst, og vi er gået fra at udleje ca. 20 boliger om måneden til nu at udleje mere end 3.000 boliger årligt,” fortæller Lone Bøegh Henriksen.

”Forretningen er blevet så stor, at vi har et ønske om en yderligere professionalisering og strømlining med en dedikeret udlejningschef. Målet er at skabe branchens bedste kundeoplevelser og skabe bedst mulig merværdi for vores professionelle kunder,” fortæller Lone Bøegh Henriksen om baggrunden for den nyoprettede stilling.

”Lone har et enormt netværk og har igennem sin karriere arbejdet på højt niveau med kunderejsen, salgsledelse og forandringsledelse. Det glæder vi os til at blive inspireret af,” lyder det fra den erfarne Home-mægler om sin navnesøster.

Hjem fra Aarhus
Samtidig med at Lone Bille Schjødt får nyt hjem hos Home, så vender hun også hjem til København fra sin nuværende bopæl i Aarhus. 
”Jeg flytter ’hjem’ til København så hurtigt som muligt,” fortæller Lone Bille Schjødt, der er opvokset i Greve og har boet forskellige steder i Storkøbenhavn blandt andet tre år i det nye Nordhavn.

”Her kunne jeg følge med i den spændende byudvikling lige udenfor vores vinduer. Det har været inspirerende,” siger hun og uddyber:
”Vores hjem er vel det vigtigste for de fleste danskere, og hvad er mere motiverende end at være med til at skabe de bedste rammer på netop det felt?”

”At jobbet så samtidig indeholder masser af kundeoplevelser både BtB og BtC - ledelse og udvikling - det giver så god mening for mig. Det er det, jeg brænder for,” slår hun fast.

Lone Bille Schjødt fortæller, at hun kan lide, ’at der sker en masse omkring mig’, og så motiveres hun af at skabe gode resultater i samarbejde med kollegerne.

Når hun holder fri, går det lidt mere roligt for sig.

”I min fritid cykler jeg, og efter corona er kommet til landet, nyder vi - ligesom mange andre - den danske natur, fortæller den nyudnævnte udlejningschef.

På hjemmefronten er hun gift og har fire ’sammenbragte’, voksne børn.

FAKTA:
Lone Bille Schjødt
Har siden 1980'erne haft en lang række ledende stillinger i danske finansvirksomheder. Fra 1988 til 1998 var hun filialdirektør i BG Bank.
Ved fusionen med Danske Bank var hun områdedirektør.  
I Danske Bank fik hun som privatdirektør ansvar for privatkundeforretningen i Københavnsområdet.
I banken sluttede hun som chef for Private Wealth Management, inden hun skiftede til Alm. Brand i 2019. Her blev hun regionsdirektør og fik i 2020 også titel af direktør for bankdelens privatforretning.

FAKTA:
Om Home Lone Bøegh Henriksen A/S (LBH A/S):

12 Home-butikker i og omkring København.

Herunder Home Sydhavnen & Projektsalg, der er ’3 forretninger i 1’:
En afdeling der er specialiseret inden for projektsalg og nybyggeri
En afdeling der udelukkende arbejder med udlejning af lejlighedsporteføljer
En afdeling, der har fokus på salg af boliger i 2450 – både det nye og den gamle del af Sydhavnen.

Åbnet i slutningen af 2014 og udvidet i 2017.

Beskæf­tiger i dag ca. 35 højt specialiserede medar­bejdere.

Udlejningsmarkedet er et voksende forretningsområde, der nu udgør mere end 3.000 udlejninger årligt for kunder med lejlighedsporteføljer.


Home LBH A/S er førende på projektudvikling, salg og udlejning af nyopførte boliger.

Derudover varetages rådgivningsopgaver for en lang række pensionskasser, fonde, inden- og udenlandske udviklere og inve­storer.

Kilde: Home

Yderligere oplysninger: Lone Bøegh Henriksen træffes på mobil 20 19 77 88  / mail lobh@home.dk

Foto til frit redaktionelt brug – Lone Bille Schjødt til højre er ansat som udlejningschef i Home Lone Bøegh Henriksen A/S fra 1. april.

Nøgleord

Billeder

Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen og udlejningschef Lone Bille Schjødt. Foto: Home
Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen og udlejningschef Lone Bille Schjødt. Foto: Home
Download
ejendomsmægler lone_bøegh_henriksen home
ejendomsmægler lone_bøegh_henriksen home
Download

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye