Velovervejet risiko flytter forskningen fremad

Det skriver Danmarks Frie Forskningsfond, der dags dato offentliggør sin årsrapport for 2018.

Ifølge bestyrelsesformand David Dreyer Lassen handler risikovillige forskningsinvesteringer om at turde finansiere spæde og vilde bud på nye måder at forstå verden.

Risikovillighed betyder også, at man skal være villig til – både som fond og fra politisk hold - at give forskningsmidler til projekter, som måske først bærer frugt om 10 år. Eller måske direkte fejler eller giver uventede resultater, men som samtidigt indebærer potentialer for afgørende forskningsmæssige gennembrud med stor betydning for samfundet.

Risikovillighed er en del af fondens strategi. Den banebrydende forskning kræver diversitet og villighed til at betræde nye veje med hensyn til problemstillinger, metoder og teorier samt kombinationer af fagområder.

I de følgende afsnit sætter bestyrelsesformand David Dreyer Lassen ord på fire centrale spørgsmål om risikovillighed.

Hvorfor er risikovillighed vigtigt for Danmarks Frie Forskningsfond?
- Forskning bliver vigtigt, når det skubber på grænserne for kendt viden. Fonden støtter den gode idé. Men den gode idé er jo netop kun en idé. Det er en skitse til det, man gerne vil finde ud af. Kan idéen bære? Det ved vi – og forskerne – ikke altid, men der skal være rum for at afprøve idéerne. Kun på den måde får vi den bedste forskning for pengene.

Hvilke fordele ser du ved en risikovillig tilgang til investeringer i forskning?
- God risiko er den risiko, der opstår, når dygtige forskere med gode idéer skubber på forskningsfronten uden at kende svarene på forhånd. Det er her, de nye indsigter opstår. Det er disse indsigter, der – på både kort og lang sigt – giver gevinster for samfundet. Jo mere konkrete vi bliver i afgrænsningen af, hvad der skal forskes i, eller hvornår det skal have tjent sig hjem, jo mindre mulighed er der for at afsøge alle de gode idéer på tværs af felter. Og desto mere vil forskerne tilpasse sig rammerne. Men hele idéen med forskere er, at de skal bryde rammerne.

Hvordan rammer fonden den rette balance mellem at investere velovervejet og risikovilligt i forskning?
- Fondens investeringer er velovervejede, fordi alle vores ansøgninger, hele vejen igennem processen bliver vurderet og diskuteret af aktive forskere tæt på forskningsfelterne, som derfor selv kender de enkelte discipliners diskussioner og kan vurdere, hvordan et projekt bidrager til at skubbe på forskningsfronten. Det giver et solidt og velovervejet grundlag for at vurdere risici og gevinster.

Hvilken retning skal Danmarks Frie Forskningsfond i forhold til nu, når det kommer til risikovillighed?
- Når konkurrencen er meget hård – og det er den i DFF – skal vi hele tiden være opmærksomme på, at der ikke lægges for meget vægt på, at man på forhånd kan se, at alt kan lykkes. Den vilde idé skal også blive ved med at kunne blive finansieret i DFF, selv når succesraterne er lave. Det kræver en løbende diskussion og debat i de enkelte forskningsråd.