Danmarks Frie Forskningsfond

Velovervejet risiko flytter forskningen fremad

Del
Forskernes nysgerrighed på løsninger af forskningsspørgsmål driver den bottom-up initierede forskning. Derfor giver investeringer i fri forskning grobund for diversitet i forskningsspørgsmål, fagområde og ansøgerfelt.

Det skriver Danmarks Frie Forskningsfond, der dags dato offentliggør sin årsrapport for 2018.

Ifølge bestyrelsesformand David Dreyer Lassen handler risikovillige forskningsinvesteringer om at turde finansiere spæde og vilde bud på nye måder at forstå verden.

Risikovillighed betyder også, at man skal være villig til – både som fond og fra politisk hold - at give forskningsmidler til projekter, som måske først bærer frugt om 10 år. Eller måske direkte fejler eller giver uventede resultater, men som samtidigt indebærer potentialer for afgørende forskningsmæssige gennembrud med stor betydning for samfundet.

Risikovillighed er en del af fondens strategi. Den banebrydende forskning kræver diversitet og villighed til at betræde nye veje med hensyn til problemstillinger, metoder og teorier samt kombinationer af fagområder.

I de følgende afsnit sætter bestyrelsesformand David Dreyer Lassen ord på fire centrale spørgsmål om risikovillighed.

Hvorfor er risikovillighed vigtigt for Danmarks Frie Forskningsfond?
- Forskning bliver vigtigt, når det skubber på grænserne for kendt viden. Fonden støtter den gode idé. Men den gode idé er jo netop kun en idé. Det er en skitse til det, man gerne vil finde ud af. Kan idéen bære? Det ved vi – og forskerne – ikke altid, men der skal være rum for at afprøve idéerne. Kun på den måde får vi den bedste forskning for pengene.

Hvilke fordele ser du ved en risikovillig tilgang til investeringer i forskning?
- God risiko er den risiko, der opstår, når dygtige forskere med gode idéer skubber på forskningsfronten uden at kende svarene på forhånd. Det er her, de nye indsigter opstår. Det er disse indsigter, der – på både kort og lang sigt – giver gevinster for samfundet. Jo mere konkrete vi bliver i afgrænsningen af, hvad der skal forskes i, eller hvornår det skal have tjent sig hjem, jo mindre mulighed er der for at afsøge alle de gode idéer på tværs af felter. Og desto mere vil forskerne tilpasse sig rammerne. Men hele idéen med forskere er, at de skal bryde rammerne.

Hvordan rammer fonden den rette balance mellem at investere velovervejet og risikovilligt i forskning?
- Fondens investeringer er velovervejede, fordi alle vores ansøgninger, hele vejen igennem processen bliver vurderet og diskuteret af aktive forskere tæt på forskningsfelterne, som derfor selv kender de enkelte discipliners diskussioner og kan vurdere, hvordan et projekt bidrager til at skubbe på forskningsfronten. Det giver et solidt og velovervejet grundlag for at vurdere risici og gevinster.

Hvilken retning skal Danmarks Frie Forskningsfond i forhold til nu, når det kommer til risikovillighed?
- Når konkurrencen er meget hård – og det er den i DFF – skal vi hele tiden være opmærksomme på, at der ikke lægges for meget vægt på, at man på forhånd kan se, at alt kan lykkes. Den vilde idé skal også blive ved med at kunne blive finansieret i DFF, selv når succesraterne er lave. Det kræver en løbende diskussion og debat i de enkelte forskningsråd.

Kontakter

Billeder

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C

https://dff.dk/

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond støtter nyskabende forskning og videnskabelig udvikling med 10,4 millioner kroner20.12.2023 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt bevillinger til 30 forskningsprojekter, tidsskrifter, netværk og udenlandske forskningsophold. Midlerne er fordelt på fire forskellige virkemidler og skal fremme videnskabelig nytænkning, styrke samarbejdet mellem danske og internationale forskningsmiljøer, styrke udbredelsen af humanistisk forskning, samt støtte talentfulde studerende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye