Velliv og DIF går sammen om at fejre de små og store sejre
2.6.2020 08:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse mellem DIF og Velliv
Fysisk sundhed er en veldokumenteret vej til at opnå trivsel og livsglæde. Når vi bevæger os og får sved på panden, stiger humøret, og vi lader de mentale batterier op. Det har aldrig været vigtigere end i dag, hvor stress og andre psykiske sygdomme gør et stigende antal danskere syge.
Atleter, trænere og frivillige ildsjæle er vigtige rollemodeller i vores samfund. Med deres engagement og store sejre for Danmark kan de være med til at udbrede lysten til at indgå i idrætsfællesskaber og ikke mindst være med til at inspirere både børn og voksne til at leve aktive liv med fokus på både sundhed og trivsel.
”Jeg er utrolig glad for, at Velliv og Danmarks Idrætsforbund går sammen og hylder både de små og de store sejre, danskerne opnår. Vi bliver alle inspireret af topalternes dedikation og den positive måde, hvorpå de repræsenterer Danmark. For den almindelige dansker er der imidlertid også meget at hente igennem den sundhed og velvære, som idræt og fællesskab bidrager med. Som kundeejet pensionsselskab ligger det Velliv på sinde, at danskerne trives både fysisk og mentalt,” fortæller Steen Michael Erichsen administrerende direktør i Velliv.
DIF motiverer på daglig basis flere danskere til at få mere bevægelse ind i hverdagen. Derfor giver partnerskabet med Velliv også rigtig god mening set med DIF’s øjne.
”Partnerskabet med Velliv er et perfekt match. I DIF har vi 1,9 millioner medlemmer, som dyrker en af vores mange idrætter i cirka 9.000 idrætsforeninger. Det gør danskerne, fordi de bliver gladere og sundere, og netop mental og fysisk sundhed er også kerneværdier hos Velliv. Vi er derfor meget glade for at byde Velliv velkommen og er sikre på, at 1+1 giver 3 i dette partnerskab,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF.
Velliv og DIF har indgået et længerevarende partnerskab.
Om partnerskabet
Partneraftalen med Velliv er indgået af Sport One Danmark (SODK), der er ejet af DIF og Team Danmark. SODK varetager idrættens kommercielle interesser og har til formål at skabe den bedst mulige platform for samspil mellem dansk erhvervsliv og de unikke kompetencer, der findes i dansk idræt. Partnerskabet med Velliv er baseret på individuelle løsninger for at sikre den gensidige værdi.
De øvrige partnere er e-Boks, Fitness World, Tryg, Kopenhagen Fur og Össur. Foruden de olympiske partnere Ørsted, Nykredit, Salling Group, Arla, SAS, Toms, KIRKBI, ISS, Toyota og Bestseller.
Om Velliv
Velliv er et af Danmarks største og hurtigst voksende kundeejede pensionsselskaber med over 350.000 kunder. Velliv tilbyder skræddersyede pensionsløsninger til både virksomheder og privatkunder. Kunderne er medlem af Velliv Foreningen, der ejer Velliv. Foreningen har som mål, at deres overskud fordeles som kontant bonus til medlemmerne og til projekter, der styrker danskernes mentale sundhed.
Kontakt
Sport One Danmark: Steen Fladberg, direktør, 2332 8395
DIF: Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør, 2166 3774
Velliv: Jens Christian Lindhard Nielsen, kommunikationsdirektør, 2455 6396
Kontakter
Jakob DraminskyOL-presseansvarlig / Kommunikationsansvarlig
Tlf:43262024 / 28893678jdr@dif.dkInformation om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
