Velliv Foreningen

Velliv Foreningen udbetaler 240 mio kr. i medlemsbonus

Del
Velliv Foreningens 350.000 medlemmer kan glæde sig til medlemsbonus i september. Samtidig afsættes 60 mio. kr. til mental sundhed.
Velliv Foreningen afholdt digitalt repræsentantskabsmøde. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard
Velliv Foreningen afholdt digitalt repræsentantskabsmøde. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Repræsentantskabet i Velliv Foreningen har på mødet d. 3. juni godkendt årsrapporten for 2019, og bestyrelsens indstilling til udbetaling af medlemsbonus og almennyttige uddelinger til fremme af danskernes mentale sundhed.

”Det er dejligt, at vi kan præsentere så godt et afkast. Det er penge, som både på kort og langt sigt vil komme foreningens medlemmer til gavn som bonusudbetalinger, og så kan vi støtte vigtige almennyttige aktiviteter i Danmark. Det er ikke mindst aktuelt under en coronakrisen, som har haft stor indvirkning på den mentale sundhed,” siger formand for Velliv Foreningen Peter Gæmelke.

Foreningen kommer ud med et solidt overskud, hvor der både er tjent penge fra ejerskabet af Velliv og på finansmarkederne i 2019. Desværre har Velliv Foreningen, som alle andre investorer, tabt penge på finansmarkederne i starten af 2020. Netop på grund af usikkerheden om de globale økonomiske virkninger af coronakrisen, har repræsentantskabet besluttet, at der i stedet for 400 mio. kr. udloddes 300 mio. kr., hvoraf 240 mio. kr. udbetales til medlemsbonus, og at der afsættes 60 mio. kr. til almennyttige uddelinger. De resterende 316 mio. kr. op til overskuddet på 616 mio. kr. udbetales ikke i år, men lægges til side, for at gøre foreningen mere robust, når regnskabet for 2020 skal opgøres.

”Det er en afbalanceret og forsvarlig løsning, hvor medlemmerne får et synligt bevis på det gode investeringsår i 2019, og samtidig udviser vi rettidig omhu i en krisetid. Bonusbeløbet er forøget fra 204 mio. kr. i 2019 til 240 mio. kr. i 2020. Desuden kan vi bringe 60 mio. kr. i spil til almennyttige uddelinger, hvor vi oplever en voksende interesse fra forskere, virksomheder og organisationer,” siger Peter Gæmelke.

Valg til bestyrelsen

På repræsentantskabsmødet blev der også afholdt valg til fem af bestyrelsens syv pladser. 15 medlemmer af repræsentantskabet havde valgt at stille op. Peter Gæmelke, Kent Petersen, Cathrine Riegels Gudbergsen fortsætter i bestyrelsen, mens Mona Svan og Peter Ulrik Jensen er nye medlemmer. I bestyrelsen sidder også Kurt H. Jørgensen og Ane Skytte Leth Hendriksen, der ikke var på valg. Bestyrelsen konstituerede efterfølgende sig med Peter Gæmelke som formand og Kent Petersen som næstformand.

Medlemsbonus udbetales via NemKonto

Medlemsbonus udbetales ved direkte overførsel til medlemmernes NemKonto. Udbetalingen er udskudt fra maj til september som følge af udskydelsen af det ordinære repræsentantskabsmøde fra marts til juni. Bonussatsen er ikke endeligt beregnet, men alle medlemmer modtager bonus. Derfor vil også medlemmer med en lille opsparing eller rene forsikringsordninger modtage en grundbonus på 125 kr.

Kontakter

Kontakt:


Bestyrelsesformand for Velliv Foreningen Peter Gæmelke


Tlf. 4017 5287, email: pg@roj-landbrug.dk


Adm. direktør For Velliv Foreningen Lars Wallberg


Tlf. 22 60 07 15, email: law@vellivforeningen.dk

Billeder

Velliv Foreningen afholdt digitalt repræsentantskabsmøde. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard
Velliv Foreningen afholdt digitalt repræsentantskabsmøde. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard
Download

Information om Velliv Foreningen

Velliv Foreningen
Velliv Foreningen
Lautrupvang 10
2750 Ballerup

22 60 07 18https://www.vellivforeningen.dk/

Vi skaber overskud i livet

I Velliv Foreningen arbejder vi for, at flere danskere får et godt liv med overskud.

Alle vores 370.000 medlemmer ejer pensionsselskabet Velliv. Som kunde hos Velliv er man automatisk medlem af Velliv Foreningen.

I de år, hvor der er overskud af Velliv Foreningens investeringer, udbetaler vi bonus til medlemmerne og støtter projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer.

Som medlem af Velliv Foreningen har man mulighed for at deltage i medlemsaktiviteter, stemme til valgene og stille op til vores repræsentantskab, der vælger bestyrelsen og beslutter fordelingen af overskuddet.

Læs mere om Velliv Foreningen her.

Følg pressemeddelelser fra Velliv Foreningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Velliv Foreningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye