L&F

Velhavende kinesere vil have danske fødevarer

Del

Salget af danske fødevarer til Kina og Hong Kong vokser støt og nåede sidste år over ti milliarder kroner. Første halvdel af 2016 ser endnu bedre ud med en fødevareeksport på 8,8 milliarder kroner alene i årets første seks måneder. Det viser seneste opgørelse fra Landbrug & Fødevarer.

Kineserne får flere og flere penge mellem hænderne, og middelklassen vokser støt. Det afspejler sig i eksporten af danske fødevarer til Kina og Hong Kong. Alene i årets første seks måneder nåede eksporten op på 8,8 milliarder kroner, viser seneste opgørelse fra Landbrug & Fødevarer.

Der er flere årsager til de støt stigende salgstal, forklarer Michael Stahlschmidt, der er chefkonsulent i Handelspolitik & Markedsadgang hos Landbrug & Fødevarer:

”For det første er der en voksende gruppe af velhavende kinesere, som har råd til både kvalitetsfødevarer og udlandsrejser, hvor de bliver inspireret af mad fra andre verdensdele. For det andet er Danmark og danske fødevarer er et stærkt brand i Kina,” siger han.

Et stort eksportfremstød i denne uge skal sikre, at danske fødevarer også i fremtiden er kendt for høj kvalitet, innovation og fødevaresikkerhed i Kina og Hong Kong. Hele 12 danske virksomheder deltager derfor sammen med Landbrug & Fødevarer på messen ’Food and Hotel China’ i Shanghai, der finder sted frem til den 9. november. Landbrug & Fødevarer er hovedarrangør af messen, der er Kinas største fødevaremesse.  

”Messen er en ideel platform for danske virksomheder i Kina. Kina er et enormt land med knap 1,4 milliarder mennesker. Hvis hver kineser spiser blot fire gram dansk grisekød mere om dagen, ville det betyde en fordobling af den danske eksport af grisekød,” siger Michael Stahlschmidt fra millionbyen Shanghai.

Blandt deltagerne er både virksomheder, der allerede har godt tag i det kinesiske marked og andre, som venter på myndighedernes tilladelse til at eksportere.

Blandt de førstnævnte er Mille Baby på Stevns, der eksporterer modermælkserstatning og tilskudsblanding, Royal Greenland, der sender en række forskellige fiske- og skaldyrsprodukter til Kina og Scandic Food i Vejle, der blandt andet sælger marmelade, grød og honning til kineserne.

Blandt de virksomheder, der endnu ikke har fået gang i eksporten, er 3-star i Horsens, Danpo i Give og Tulip i Randers. De producerer alle forarbejdede kødprodukter, som de kinesiske myndigheder endnu ikke har givet tilladelse til at importere.


De danske deltagere er: 

3-Star fra Horsens, Amanda Seafoods A/S fra Frederikshavn, Danpo A/S fra Give, ESS-FOOD A/S fra Brøndby, Fynbo Foods A/S fra Vrå, Jacobsens Bakery Ltd. fra Hedensted, Mille Baby A/S fra Store Heddinge, Royal Greenland fra Svenstrup, Scandic Food A/S fra Vejle, Skovlyst Production A/S fra Farum, Tulip Food Company fra Randers og Tylstrup Kager A/S – Danish Speciality Foods Aps fra Støvring



For yderligere information, kontakt:
Michael Stahlschmidt, chefkonsulent i Handelspolitik & Markedsadgang hos Landbrug & Fødevarer, tlf.: +45 21 24 17 11
Linda Gjaldbæk Hansen
, pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf. 26 84 28 80, mail: lgjh@lf.dk

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

L&F: Vi står klar til at levere, Løkke3.10.2017 13:05pressemeddelelse

Fødevareklyngen kan og vil levere et endnu større bidrag til Danmarks vækst og velfærd. Sådan lyder det fra Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, efter statsministerens åbningstale. - Vores erhverv er en massiv vækstmotor i hele Danmark. Uanset om det handler om at skabe arbejdspladser, eksport, udnytte muligheder inden for digitalisering, innovation eller bæredygtighed, så er fødevareklyngen en af regeringens vigtigste samarbejdspartnere. Og vi kan levere endnu mere, hvis vi får de optimale vilkår, siger hun. Fødevareklyngen beskæftiger 186.000 personer og eksporterer årigt for 156 milliarder kroner. Fødevareklyngens nettovalutaindtjening opgøres til 84 mia. kroner, som går til dansks forbrug og velfærd. - Made in Denmark er et kvalitetsstempel. Men det er også et kvalitetsstempel, som vi skal fremtidssikre, så fødevareerhvervets eksport også fremover kan sikre tusindvis af arbejdspladser på tværs af Danmark. Men det kræver, at regeringen fortsætter af reformsporet, fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum