Velfærdsuddannelser i land og by tiltrækker forskellige studerende

Regeringen har tilkendegivet en ambition om en større geografisk spredning af velfærdsuddannelserne for at styrke adgangen til uddannelse i hele landet. Og samtidig skal uddannelserne bidrage til et generelt løft af velfærdsområdet, hvor især uddannelse af flere pædagoger og sygeplejersker har været i fokus. I to notater har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) derfor set nærmere på, hvem de studerende er på de fire store velfærdsuddannelser (sygeplejerske-, socialrådgiver-, lærer- og pædagoguddannelserne), og hvilke forskelle der er i sammensætningen af de studerende mellem uddannelsesudbud i hhv. landets to største byer og andre steder. 

Studerende i forskellige livssituationer

Der er stor forskel på de studerende i storbyerne og udenfor, viser undersøgelsen. Fx er de yngste og de ældste studerende koncentreret uden for byerne. Her optages både flere af de yngste (17-20 år) og de ældste (25+ år). Til gengæld er der en større andel optagne i alderen 21-24 år på velfærdsuddannelserne i Aarhus og København end på velfærdsuddannelser i resten af landet. Det er en tendens, der gør sig gældende på alle fire uddannelser.

Der er samtidig langt flere uden for byerne, som bor sammen med en partner eller med børn end i byerne. Det er fx næsten hver femte studerende (19 %), der bor med børn uden for Aarhus eller København, mens det kun gælder for hver tiende (10 %) i de to store byer. I byerne bor de studerende i højere grad sammen med venner.

”Det viser, at de to typer af uddannelsessteder formår at tiltrække studerende i forskellige livssituationer. Det er et vigtigt perspektiv i debatten om, hvorvidt uddannelsernes pladser skal være spredt mere ud i landet. De to typer af uddannelsessteder tilsyneladende tiltrækker forskellige typer af studerende”, siger seniorkonsulent Mathias Tolstrup Wester fra EVA. ”Det indikerer, at uddannelsesstederne uden for byerne er med til at få nogle ind på uddannelserne, som ellers kunne have sværere ved at gå i gang med en velfærdsuddannelse, fx fordi de ikke længere er helt unge og er blevet etableret med familie”, forklarer Mathias Tolstrup Wester.

Forskellige studerende stiller forskellige krav

Samtidig viser EVA’s undersøgelse, at der er forskel på de studerendes forudsætninger ved studiestart. Uddannelser uden for de to største byer optager eksempelvis en større andel studerende (22 %) uden en gymnasial ungdomsuddannelse end i storbyerne, hvor det blot er 14 % af de studerende. Over halvdelen af de studerende (55 %) i storbyerne har stx-baggrund mod godt en tredjedel (36 %) af de studerende uden for Aarhus og København. Til gengæld har uddannelserne uden for storbyerne flere studerende med en hf-baggrund: Knap en tredjedel (31 %) af de studerende uden for storbyerne har hf-baggrund, mens det gælder for godt en femtedel (22 %) i storbyerne.

De studerendes baggrund mht. ungdomsuddannelse hænger sammen med deres risiko for frafald og ledighed, viser notaterne. 14 % af de studerende med Stx-baggrund falder fra i løbet af det første år, mens studerende, der optages på baggrund af hf, har den højeste frafaldsrisiko: Mere end hver femte (21 %) studerende med hf-baggrund falder fra i løbet af det første studieår. Gruppen af studerende, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, men som i stedet optages på baggrund af fx relevant arbejdserfaring, har en lavere frafaldsrisiko (17 %). Til gengæld er det denne gruppe, der har højest risiko for ledighed efter endt uddannelse.

”Tallene indikerer, at uddannelserne skal være opmærksomme på, at forskellige sammensætninger af studerende stiller forskellige krav til uddannelsesstederne fx om den støtte de giver de studerende”, siger Mathias Tolstrup Wester.