Velfærden skal sikres efter en konflikt
IDA og de andre organisationers forslag går konkret ud på, at man skal oprette en såkaldt velfærdspulje, der sikrer, at de sparede lønninger under konflikten ikke bliver brugt til besparelser, men at borgerne derimod får den velfærd, som de er blevet stillet i udsigt i kommunale og regionale budgetter og finansloven.
”Borgerne er dem, der bøder mest i denne konflikt, og vi vil med borgerforslaget sikre os, at vi kan genoprette kvaliteten i den offentlige sektor, når konflikten er slut. Det gør vi ved at sende de penge, arbejdsgiverne sparer under en konflikt, i en pulje, som så tilbageføres til de ramte arbejdspladser, ligeså snart konflikten er forbi,” siger IDA’s formand, Thomas Damkjær Petersen.
Lockouten vil betyde længere ventelister på sygehusene, en forsinket dyrekontrol og udskudte eksamener på skoler, gymnasier og universiteter mv. Velfærdspuljen skal sikre, at de lønkroner, arbejdsgiverne sparer ved en konflikt, tilbageføres til de ramte arbejdspladser, så snart konflikten er overstået.
”Som fagforening skal vi agere ansvarligt både over for vores medlemmer, men vi har også en forpligtelse overfor borgerne generelt. Derfor vil vi med borgerforslaget gerne sikre os, at velfærden ryger direkte tilbage til borgerne, hvor de retmæssigt hører til,” siger Thomas Damkjær Petersen.
Når der er strejke eller en lockout på det private område, koster det for begge parter. Men når det foregår i det offentlige, så sparer de offentlige arbejdsgivere penge på både strejke og lockout. For de penge, de ikke skal betale i løn, kan de beholde, og de forpligter sig ikke til at kompensere de borgere, der ikke har fået den velfærdsydelse, de har krav på.
Siden januar har stemmeberettigede borgere kunnet oprette forslag om noget, som de mener bør ændres i lovgivningen. Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg skriver under senest 180 dage, efter forslaget er stillet, skal det behandles i Folketinget.
Forslaget om at sende konfliktpengene tilbage til velfærden blev lagt på borgerforslag.dk torsdag eftermiddag, og har allerede fået over 5.000 underskrifter.
Nøgleord
Kontakter
Tina Splidsboel - tlf. 60 666 700 - e-mail: tsp@ida.dk
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Søgningen til ingeniørstudierne stormer frem15.3.2024 18:55:58 CET | Pressemeddelelse
Igen i år søger et stigende antal unge mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
Årsopgørelsen lokker it-kriminelle frem fra mørket8.3.2024 14:30:20 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT åbner for adgang til årsopgørelsen, sidder de it-kriminelle klar i kulissen, advarer it-sikkerhedsekspert
Skrøbelige planer for at indfri klimamålene bekymrer Ingeniørforeningen29.2.2024 11:14:44 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets serviceeftersyn af regeringens klimaindsats – rådets årlige statusrapport – afspejler en bekymrende skrøbelighed i planerne for at indfri de danske klimamål, mener Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA. Hun efterlyser mere robusthed i de forudsætninger, planerne bygger på.
Kvinders startløn halter efter mændenes9.2.2024 08:00:37 CET | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige startløn for nyuddannede kvinder indenfor STEM-fagene er lavere end deres mandlige kollegers startløn. Det viser nye tal fra IDA.
Ambitiøs digitaliseringsstrategi8.2.2024 14:51:24 CET | Pressemeddelelse
Ny strategi for den hjemlige digitalisering tager fat flere om vigtige emner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum