Velfærd og vækst går hånd i hånd – nyt partnerskab skal sætte skub i udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger
1.11.2019 12:18:46 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Det sker som et led i regeringens arbejde med at styrke en indkøbspraksis i det offentlige, der sætter borgerens velfærd først, understøtter innovation og giver mere tid til omsorg for patienterne i sundhedsvæsenet.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Med partnerskabet ønsker regeringen at skabe samarbejde om indkøb mellem det offentlige og det private, hvor det er resultatet for patienten, der er det ultimative fokus. Her har life science-branchen en vigtig rolle at spille i forhold til at skabe den bedste behandling og sikre, at medarbejderne i sundhedsvæsenet får mere tid til omsorg for patienterne. Det ligger ud over den rolle, som branchen selvfølgelig også spiller ved at styrke væksten og bidrage økonomisk til vores velfærdssamfund.”
I partnerskabet vil der blive arbejdet løsningsorienteret med at skabe bedre rammer for at udvikle og tage nye løsninger inden for medicinsk udstyr i brug.
Arbejdet foregår under tre hovedtemaer, der er valgt i samarbejde med partnerskabets medlemmer, og som blandt andet handler om, hvordan vi kan blive bedre til at identificere gevinsterne ved innovative indkøb på tværs af stat, region og kommune. Målet er at fokusere de offentlige indkøb på de bedste og mest langsigtede løsninger.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke:
”Patienterne skal have en behandling, der er effektiv og præcis, og som griber mindst muligt ind i den enkeltes hverdag. Derfor er det vigtigt med et partnerskab, hvor det offentlige og life science-industrien går sammen om innovative indkøb og udbud inden for medicinsk udstyr. For vi skal købe klogt ind og vores indkøb af udstyr og løsninger skal først og fremmest gavne patienterne og lette arbejdet for medarbejderne, så de kan fokusere på det, de er bedst til.”
Partnerskabet skal derudover blandt andet også arbejde med, hvordan indkøbsenhederne kan få de rette redskaber til at købe ind med fremtidens sundhedsudfordringer for øje.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen:
”Fremtidens løsninger skabes i tæt samarbejde mellem hospitalerne, regionerne og industrien, og derfor satte vi i Region Hovedstaden allerede i 2017 vores indkøbsafdeling som drivkraft for offentlig-private innovationspartnerskaber. Innovation kommer nemlig ikke af sig selv, men vi kan se, at nærhed til klinikken, indsigt og dialog med markedet – og så noget snusfornuftigt købmandskab er ganske effektivt.”
Partnerskabet består af i alt 13 medlemmer med virksomhedsrepræsentanter fra life science-industrien, regionale og kommunale indkøbere, Sundhedsministeriet, Finansministeriet ved Moderniseringsstyrelsen og Erhvervsministeriet.
Medlemmerne af partnerskabets centrale styregruppe er:
- Naomi Pagh, Director, Governmental Affairs, Medtronic
- Anders Mærkedahl, Head of Health Economics & Market Access Nordic & Emerging Markets, Ambu
- Henrik Krogen, Managing Director, Strategic Hospital Accounts, Denmark, GE Healthcare Companies
- Jesper Bredahl Spring, Commercial Manager - Vascular Division, Cook Medical
- Pernille Schmidt, Director Healthcare Development, Roche Diagnostics A/S
- Peter Drøidal, CPO Head Nordics, Country Manager Denmark & Head Public Affairs
- Novartis Healthcare A/S
- Mogens Sehested Kristensen, Økonomidirektør, Region Syddanmark
- Charlotte Toftgård Nielsen, Stabschef, Region Midtjylland
- Lars Dahl Allerup, Strategisk indkøber, Region Hovedstaden
- Cecilie Schwartz Førby, Udbuds- & Kontraktchef, Odense Kommune
- Katrine Kaldahl, Kontorchef, Center for Lægemidler og Internationale forhold, Sundhedsministeriet
- Kontorchef hos Moderniseringsstyrelsen, Statens Indkøb
- Line Nørbæk, Erhvervspolitisk direktør, Erhvervspolitik og planlægning. Erhvervsministeriet
For billeder, case-beskrivelser og yderligere oplysninger kontakt:
- Presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 97, e-mail: divipe@em.dk
- Kommunikationsrådgiver Anne-Marie Mohr Nielsen, Sundheds- og Ældreministeriet, tlf. 30 46 03 98, e-mail: ammn@sum.dk
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
