Vejret i påskeugen: Solen lokker de første dage, men skyerne vinder terræn i weekenden
6.4.2020 14:53:21 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse

Solen skinner gavmildt over hele landet i dag. Og selvom forårsvejret løsner grebet en smule om Danmark i de næste dage, ser det ganske hæderligt ud indtil vi rammer weekenden, hvor skyer og regn presser på.
’Det er rigtig forårsvarm luft, som strømmer op over os i dag fra syd. Vi får mellem 13 og 18 graders varme, og i Sønderjylland kan vi måske nå hele 20 grader – og over hele linjen er der masser af solskin. I de mørke timer bliver vi dog passeret af en svag koldfront vestfra, og derfor falder temperaturen en smule i morgen. Først på dagen vil fronten formentlig sætte nogle skyer over Bornholm, men ellers er der efterhånden gode muligheder for solskin,’ forklarer DMI’s vagtchef Thyge Rasmussen og fortsætter:
’Vi skal generelt regne med temperaturer omkring 10 til 15 grader i dagene herefter, hvor det overvejende ser tørt ud. En ny koldfront passerer os dog natten mellem skærtorsdag og langfredag, hvor regnen altså falder, mens de fleste sover.’
Og er der noget, som kan få os ud i vejret – så er det ofte den første forårsvarme, men i disse corona-tider får det Rigspolitiet til at løfte pegefingeren.
’Vi kan sagtens forstå, at man gerne vil ud og nyde det gode vejr. Man må gerne gå eller løbe en tur – men hold afstand til hinanden, når I færdes derude. Vi skal have stoppet smittespredningen, og det kræver en fælles indsats. På flere offentlige steder er der sat skilte op med anvisninger – følg dem. Søg hen til steder, hvor der ikke er så mange i forvejen, lad vær med at forsamle jer i grupper og vis hensyn. Politiet er synligt til stede over det hele, og hvis det vurderes nødvendigt, så tager vi bødeblokken frem. Hav en god påske, men husk at holde afstand,’ lyder det fra Rigspolitiets kommunikationsdirektør Anders Frandsen.
Nattefrosten vender tilbage
Haveentusiaster har muligvis allerede taget de første spadestik til sommerens pryd- eller køkkenhave. De sarte planter skal dog have særlig opmærksomhed i denne uge.
’Allerede fra natten til langfredag kan der stedvist komme nattefrost, og der vil fortsat være risiko for, at temperaturen rammer frysepunktet i nætterne og de tidlige morgentimer herefter,’ lyder det fra Thyge Rasmussen.
Påskedagene ser grå og lidt våde ud
I næste weekend presser flere fronter på fra vest, og det lægger en dæmper på solskinsvejret.
’Både lørdag og påskedag ser begge mest skyet ud, og der kan falde lidt regn. 2. påskedag ser det dog ud til at klare op med lidt sol. På den anden side af påsken tegner det ovenikøbet til, at vi fortsætter med lavere temperaturer – så det er med at nyde solskinsvejret i de kommende dage… med afstand naturligvis,’ lyder det afslutningsvis fra Thyge Rasmussen.
Læs den nyeste vejrudsigt her: https://www.dmi.dk/danmark/
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder

Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Kragetæer fra gamle årbøger gør gavn i marken17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årbøger med 40 millioner vejrobservationer fra Danmark, Færøerne og Grønland tilbage fra 1873 er forvandlet til dataserier med hjælp af kunstig intelligens. Kommuner, erhvervsliv og landbrug kan anvende den nye viden hentet i årbøgerne.
Varm vinter i Grønland blev koldere i februar16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en varm åbning på vinteren faldt temperaturerne i løbet af februar, og flere steder endte vinteren tættere på det normale – selvom mange vejrstationer stadig lå i den varme ende.
Vinteren 2026 bød på markant mere sne end normalt12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny opgørelse fra DMI viser næsten dobbelt så mange snedækkedøgn som normalt. Nordjylland topper listen, mens Vestkysten havde færrest snedøgn.
Søfolk mødes med DMI’s istjeneste om AI-iskort og navigation i artisk farvand10.3.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Danmarks Meteorologiske Institut har udviklet iskort, der tegnes med AI og har været i operativ test. Nu mødes søfolk, iseksperter og forskere for at udveksle erfaringer fra de farlige isfyldte sejladser.
Vinteren 2025-26 var kold og knastør5.3.2026 14:15:39 CET | Pressemeddelelse
De fleste vil huske vinteren som meget kold og snerig. DMI’s klimatologer har kigget de kølige tal igennem. Vinteren placerer sig uden for top ti over de koldeste vintre i Danmark og var samtidig meget tør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
