Vejprojekter skal mindske trængsel på hovedstadens motorveje
3.12.2021 13:59:59 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Lange rejsetider, motorvejskøer og trafikale udfordringer i myldretiden præger motorvejene i hovedstadsområdet. Derfor har partierne bag vejprojekterne i Infrastrukturplan 2035 (S, V, DF, SF, RV, K, NB, LA og KR) afsat midler til at udvide flere motorvejsstrækninger. Derudover skal konsekvenserne af en delvis nedrivning af Bispeengbuen undersøges nærmere.
Udvidelse af Amagermotorvejen
Denne del af motorvejsnettet er en af Danmarks mest belastede strækninger med 120-130.000 biler pr. hverdagsdøgn. Det gør den ni kilometer lange strækning sårbar over for uheld, og vejen er præget af fremkommelighedsproblemer og trængsel. Partierne, der står bag vejprojekterne i Infrastrukturplan 2035, er enige om at problemerne skal afhjælpes, og derfor er der afsat 1,7 milliarder kroner til udbygning af Amagermotorvejen. Første skridt mod en bedre trafikafvikling på strækningen er en miljøkonsekvensvurdering, som Vejdirektoratet står for, og som forventes færdig i første halvår af 2023. Der er afsat 25 millioner kroner til gennemførelse af miljøkonsekvensvurderingen. Udvidelsen af motorvejen rummer blandt andet kørsel i nødsporet, nye fordelingsveje, til- og frakørselsramper og flere kilometer støjskærme.
Udvidelse af Øresundsmotorvejen
Dele af motorvejen er udfordret af trængsel og problemet ventes at blive større i fremtiden, hvorfor parterne bag vejprojekterne i Infrastrukturplan 2035 har afsat 632 millioner kroner til at udvide motorvejen. Først skal der dog gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af motorvejsudvidelsen, som Sund & Bælt står for. Undersøgelsen er der afsat 15 millioner kroner til, og den forventes gennemført i første halvdel af 2023. De fire tiltag, der skal undersøges, er et ekstra spor i hver retning mellem Lufthavnen og Vestamager, udvidelse af sammenfletningen med Amagermotorvejen, ny rampe ved Ørestad og et tilslutningsanlæg ved Amager Strandvej. Derudover undersøges blandt andet også støjforhold.
Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Ring 4 til Farum
Den cirka ni kilometer lange motorvejsstrækning er udfordret af trængsel- og fremkommelighedsproblemer, som partierne bag vejprojekterne i Infrastrukturplan 2035 er enige om skal forbedres for de 60-70.000 daglige brugere. Der er med aftalen afsat 20 millioner kroner til en miljøkonsekvensvurdering af en udvidelse af motorvejen, som er første skridt mod en egentlig udvidelse. Vurderingen vil også omfatte grundige undersøgelser af støjforhold. Vejdirektoratet står for vurderingen, der forventes gennemført i slutningen af 2024, og som skal danne grundlag for anlægsloven til projektet. Forligskredsen har desuden afsat 1.075 millioner kroner til at gennemføre udvidelsen efter miljøkonsekvensvurderingen er gennemført.
Delvis nedrivning af Bispeengbuen
Med Infrastrukturplan 2035 blev parterne bag vejprojekterne enige om at undersøge muligheden for en delvis nedrivning af Bispeengbuen. Der er med aftalen afsat 10 millioner kroner til en forundersøgelse af mulighederne, og undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Frederiksberg Kommuner og Københavns Kommune. En delvis nedrivning af enten den nordlige eller sydlige del vil skabe ændrede trafikale forhold, som blandt andet er det, der skal undersøges nærmere. Kommunerne har udtrykt ønske om at udvikle området omkring Bispeengbuen, hvilket også vil indgå i undersøgelsen, ligesom der vil være fokus på de støjmæssige konsekvenser ved nedrivning og ændrede trafikmønstre.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, Thomas.Jensen@ft.dk 61624178
Venstre:
Kristian Pihl Lorentzen, Kristian.Lorentzen@ft.dk, 27 52 28 18
Dansk Folkeparti
Hans Kristian Skibby, Hans.Skibby@ft.dk, 61 62 42 31
Socialistisk Folkeparti:
Anne Valentina Berthelsen, Anne.Berthelsen@ft.dk 61624090
Radikale Venstre:
Rasmus Helveg Petersen, Rasmus.Helveg.Petersen@ft.dk 61625541
Det Konservative Folkeparti
Niels Flemming Hansen, Niels.Hansen@ft.dk, 61 62 32 21
Nye Borgerlige
Mette Thiesen, Mette.Thiesen@ft.dk, 61625096
Liberal Alliance
Ole Birk Olesen, Ole.Birk@ft.dk, 61 62 51 76
Kristendemokraterne
Jens Rohde, Jens.Rohde@ft.dk, 33 37 58 73
Kontakt transportminister Benny Engelbrecht via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum