Miljøministeriet

Vejledninger om udledning af spildevand suspenderes

Del
Miljøstyrelsen suspenderer dele af vejledninger om udledning af spildevand i forlængelse af en ny afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dele af vejledningerne vil være suspenderet, mens ministeriet analyserer afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 23. februar truffet afgørelse om, at Miljøstyrelsens ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” ikke er i overensstemmelse med forpligtelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af overfladevand og EU-Domstolens praksis om dette.

Som konsekvens af den afgørelse suspenderer Miljøstyrelsen dele af ”Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” og dele af ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet”, mens afgørelsen analyseres nærmere.

Den nye afgørelse har bl.a. betydning for Slagelse Kommunes overvejelser i forbindelse med miljøgodkendelsen til firmaet RGS Nordic.   

- Jeg har i dag orienteret Slagelse Kommune og Folketinget om, at Miljøstyrelsen suspenderer dele af vejledningerne på grund af den nye afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Miljøstyrelsen og Miljøministeriet vil være behjælpelige med rådgivning til relevante parter om den nye situation.

Kontakter

Pressevagten i Miljøministeriet 20915901 (modtager ikke sms).

Information om Miljøministeriet

Miljøministeriet
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K

+45 38 14 21 42https://mim.dk/

Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet

Godt nyt for klima og natur: 5.000 hektar lavbundsjord på vej til at udlede mindre CO220.2.2023 14:31:02 CET | Pressemeddelelse

Der er givet grønt lys til at stoppe dræningen af næsten 5.000 hektar lavbundsjord svarende til over halvdelen af Københavns Kommunes areal. Det vil gavne vandmiljøet og biodiversiteten samt bremse udledning af ca. 75.000 tons CO2, svarende til 10.000 danskeres CO2-udledning. ”Vi mindsker CO2 og skaber bedre forhold for naturen,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum