DI Trekantområdet

Vejle holder fast i Top 20

Del
Vejle fastholder sin placering i toppen i årets undersøgelse af erhvervsklimaet fra Dansk Industri og placerer sig med en 19. plads som en af de absolut bedste store kommuner i landet. Det er blot et lille skridt tilbage fra sidste års 16. plads.

- Det er glædeligt at se, at Vejle Kommune har bidt sig fast i toppen af erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Vi ved af erfaring, at det kan være svært for de lidt større kommuner at opnå tilfredshed fra virksomhederne, men det er lykkedes for Vejle med en ihærdig og vedholdende indsats, siger formand for DI Trekantområdet, adm. direktør Carsten Kind, Interacoustics A/S.

Et af de områder, hvor Vejle Kommune stille og roligt forbedrer sig år for år, er kommunens image. Det gælder både i relation til kommunens indsats for at tiltrække nye virksomheder og nye borgere til kommunen. Vejle er da også en af de kommuner i landet, der tiltrækker flest nye tilflyttere i disse år, ligesom andelen af nystartede virksomheder også ligger på et højt niveau.

- Det er tydeligt at se, at Vejle Kommune er populær både blandt tilflyttere og virksomheder, og det er også gode nyheder for de eksisterende virksomheder. Flere tilflyttere giver nemlig bedre muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere, der ikke nødvendigvis skal bevæge sig ud på et overfyldt motorvejsnet, siger Carsten Kind.

Virksomhedernes fysiske rammer, f.eks. med tilstrækkeligt med erhvervsbyggegrunde med plads til udvikling, får også ros med på vejen, ligesom virksomhederne også er tilfredse med kommunens indsats for at sikre bredbånds- og mobildækning. Derimod er der en faldende tilfredshed med kommunens byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling.

- Der er ganske få tidsler i årets erhvervsklimaundersøgelse af Vejle Kommune, men sagsbehandlingen af såvel miljøforhold og især byggesager må registrere et skridt tilbage i tilfredshed. Det er rigtig ærgerligt, for netop en hurtig og kvalificeret byggesagsbehandling kan være afgørende for vundne eller tabte ordrer, så virksomhederne kan komme i gang med nødvendige til eller ombygninger, siger Carsten Kind.

- Virksomhederne i Vejle Kommune peger på 2 vigtige indsatser, for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremover. Dels peges der på en indsats for at virksomhederne kan blive ved med at få kvalificerede medarbejdere og dels en fortsat indsats for en bedre infrastruktur i kommunen. Det ser vi frem til at samarbejde med Vejle Kommune om i den kommende tid, slutter Carsten Kind.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020

  • DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
  • 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 % af den private beskæftigelse.
  • Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
  • Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkeligt antal svar.

 Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 4084 3207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 3377 3819.

Billeder

Information om DI Trekantområdet

DI Trekantområdet
DI Trekantområdet



For yderligere information om DI Trekantområdet:

Chefkonsulent Johan H. Pedersen
Mail: jhp@di.dk
Tlf. 3377 3781
Mobil: 4084 3207

Koordinator Vinnie Røslau 
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675

Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye