Gladsaxe Kommune

Vejen ind i politik gik via forældrearbejde og endte i borgmesterkontoret

Del
- Fødselsdagsportræt af Gladsaxes borgmester Trine Græse, 60 år 9. august 2021
Gladsaxes borgmester Trine Græse fylder 60 år.
Gladsaxes borgmester Trine Græse fylder 60 år.

Det lå ikke i luften, at dagens fødselar, Gladsaxes borgmester Trine Græse skulle blive borgmester i den kommune, hvor hun er født og opvokset. Hun var uddannet teknonom i produktionsplanlægning og arbejdede som produktionsplanlægger og bogholder. Men hendes engagement i forældrearbejdet i fritidshjemmet og skolebestyrelsen ved Buddinge Skole, hvor alle hendes tre piger har gået, vakte interessen for politik. Og da hun som forælder mødte op i spørgetiden på et byrådsmøde og lykkedes med at få indført søskendegaranti i forbindelse med en skoledistriktsændring, tænkte hun, at det var der i byrådet, at de vigtige beslutninger blev truffet.

Hun stillede op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i 1997, uden at blive valgt ind. Men som 1. suppleant kom hun ind i byrådet i september 2000 og blev så valgt ind igen i 2001. Herefter gik det stærkt. I 2002 blev hun formand for Børne- og Undervisningsudvalget, hvor hun blandt andet fik udvidet søskendegarantien til også at gælde for dagtilbud og fik indført kommunal madordning i alle daginstitutioner og skolekantiner. Hun har i mange år siddet i Økonomiudvalget og har i næsten alle udvalg. I 2006 blev hun gruppeformand, og for at få en bredere viden inden for de store velfærdsområder, skiftede hun efter 11 år formandsposten i Børne- og Undervisningsudvalget ud en plads i Seniorudvalget i 2014, hvor hun var formand i 3,5 år, inden hun i 2017 tog over efter Karin Søjberg Holst som den tredje kvindelige borgmester i Gladsaxe.

Trine Græse har altid været socialdemokrat. Men selvom hun er rød, bliver hun provokeret, når Christiansborgretorikken om rød og blå blok dukker op i byrådsarbejdet. For hun tror på, at de bedste beslutninger er de brede beslutninger, der træffes i fællesskab, og hun mener ikke, at rød-blå-retorikken gør noget godt for samarbejdet. ”Vores vigtigste opgave er at samarbejde om at skabe velfærd i hverdagen for vores borgere og virksomheder i respekt for hinandens synspunkter. For vi er valgt af borgerne til at have forskellige synspunkter, og det skal vi respektere, når vi taler sammen”, siger hun.

Trine Græses første handling som borgmester var at tage initiativ til, at der kom flere blomster og træer i Gladsaxe, så byen ikke så så grå ud. Det synlige resultat er, at der nu er plantet millioner af blomsterløg, stauder og træer langs kommunens veje og grønne områder til gavn for både borgere og biodiversitet.

Hun har også sammen med et enigt byråd i 2017 med Gladsaxestrategien vedtaget, at Gladsaxe som den første kommune i Norden skal arbejde med udgangspunkt i FN’s verdensmål. Dermed er barren for kommunens arbejde for bæredygtig udvikling i bred forstand nu for alvor blevet løftet.

Og så har hun kastet sig ind i kampen mod trafikstøj og for at få skabt en bedre og sammenhængende infrastruktur – ikke bare i Gladsaxe, men i hele hovedstaden. Det er indtil videre ikke lykkedes, men hun kæmper videre mod den støj og trængsel, som ødelægger byerne og borgernes helbred. I det hele taget mener hun, at det er vigtigt, at kommuner, regioner og staten samarbejder om de store, tværgående områder. Derfor sidder hun også i KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

Som borgmester lytter hun til borgerne, når de møder op på byrådsmødet, til borgermøder, i hendes træffetid, og når hun færdes i kommunen. Her oplever hun ind imellem borgere, der ikke føler sig hørt i det kommunale system. ”De kommer med deres problemer, og så møder vi dem med paragraffer”, siger hun. Derfor har hun sat et arbejde i gang med titlen ”Borgeren i trygge hænde”, som skal ændre kulturen i forvaltninger og medarbejderes møde med borgerne.

Trine er gift og har tre voksne døtre og fem børnebørn. Hun er født og opvokset i alment boligbyggeri, og blev husejer ved et tilfælde, da hun med sin familie flyttede i kollektiv med en anden familie, da børnene var små. Derfor var det også naturligt, at hun og hendes mand for seks år siden valgte at sælge huset og flytte i lejlighed igen, da børnene var fløjet fra reden. Valget faldt på Værebro Park på grund af de smukke omgivelser og gode lejligheder. Dermed er Trine Græse en af de få borgmestre i Danmark, der bor i almen bolig. Fritid og ferier bruger hun gerne sammen med børn og børnebørn i familiesommerhuset i Asserbo.

Fødselsdagen fejres på dagen den 9. august kl. 14-17 med en åben reception på Højgården, Bagsværd Hovedgade 274, 2880 Bagsværd.

Kontakter

Borgmester Trine Græse via Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk


Vedhæftet er yderligere fakta og beskrivelser af mærkesager med Trine Græses egne ord, som gerne må citeres fra, hvis I ønsker at lave jeres egen version. 

Billeder

Gladsaxes borgmester Trine Græse fylder 60 år.
Gladsaxes borgmester Trine Græse fylder 60 år.
Download
Borgmester Trine Græse med FN's Verdensmål. Gladsaxe Kommune var i 2017 den første kommune i Norden til at vedtage en strategi, der har udgangspunkt i verdensmålene.
Borgmester Trine Græse med FN's Verdensmål. Gladsaxe Kommune var i 2017 den første kommune i Norden til at vedtage en strategi, der har udgangspunkt i verdensmålene.
Download
Borgmester Trine Græse i interview om bekæmpelse af trafikstøj.
Borgmester Trine Græse i interview om bekæmpelse af trafikstøj.
Download

Vedhæftede filer

Information om Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

39 57 50 00http://gladsaxe.dk

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. 

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.

Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye