Vejen er banet for nyt diabetescenter på Færøerne
11.6.2021 07:00:00 CEST | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden og det færøske sundhedsministerium, Heilsumálaráðið, har godkendt et visionsoplæg, som skal styrke indsatsen over for diabetes og andre endokrinologiske sygdomme på Færøerne. Omdrejningspunktet for indsatsen bliver etableringen af et diabetescenter, som får navnet Steno Diabetes Center Færøerne.
Diabetes og andre endokrinologiske sygdomme berører over 6.300 personer på Færøerne ud af en befolkning på cirka 53.000. Visionen for Steno Diabetes Center Færøerne er at forebygge diabetes og dens komplikationer samt forbedre livskvalitet og øge livslængde for alle personer med diabetes og andre endokrinologiske sygdomme.
Den færøske sundhedsminister, Kaj Leo Holm Johannesen, glæder sig til, at diabetescentret bliver til virkelighed.
“Diabetescentret og samarbejdet med Novo Nordisk Fonden er et virkelig stort fremskridt for personer, der lider af endokrinologiske sygdomme og især det store antal færinger, der har diabetes. Vi har i forvejen et godt og velfungerende diabetesberedskab, men nu får vi langt flere ressourcer og bedre muligheder for at styrke og udvikle det endnu mere”, siger han.
Diabetescentre i hele rigsfællesskabet
Der er allerede etableret Steno Diabetes Centre i de fem regioner i Danmark og i Grønland. Med det vedtagne visionsoplæg er vejen banet for, at diabetescentrene kommer på landkortet i hele rigsfællesskabet.
”Det glæder mig, at det nu bliver muligt at opbygge et Steno Diabetes Center på Færøerne, så vi i hele rigsfællesskabet får det bedst mulige udgangspunkt for at behandle og forebygge diabetes og andre relaterede sygdomme. Dertil kommer nogle meget spændende muligheder for at støtte forskning, der tager udgangspunkt i den færøske befolkning, og som blandt andet kan spille sammen med de gode erfaringer, Færøerne har med den nationale biobank og genomprojektet FarGen,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, direktør, Novo Nordisk Fonden.
Næste skridt i etableringen af Steno Diabetes Center Færøerne er
en drejebog for implementeringen af centret, som udarbejdes i løbet af 2022. På baggrund af drejebogen, som skal godkendes af både den færøske sundhedsminister og Novo Nordisk Fondens bestyrelse, starter det konkrete arbejde med at realisere centret.
”Det er en vigtig milepæl, at begge parter nu har godkendt visionen for Steno Diabetes Center Færøerne. Vi ser frem til det videre samarbejde om at få konkretiseret indholdet i centret i samarbejde med de centrale aktører,” siger Martin Ridderstråle, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden.
Nøgleord
Kontakter
Sabina Askholm Larsen, Communications Partner, +45 2367 3226, sla@novo.dk
Katrin Gaard, Head of Section, Heilsumálaráðið, +298 734039, katrin.gaard@hmr.fo
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 30 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
Filantropisk partnerskab støtter forskning i brugen af AI i sundhed20.2.2026 02:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gates Foundation, Novo Nordisk Fonden og Wellcome vil støtte lokale aktører i at evaluere AI-værktøjer, der har potentiale til at forbedre sundhedsresultater i lav- og mellemindkomstlande. Den første ansøgningsrunde, som nu er åben, fokuserer på veletablerede AI-værktøjer, der understøtter beslutningstagning i primær- og lokalsundhedsindsatser.
Borgernære indsatser viser nye veje til mere lighed i sundhed – og skal nu udbredes til flere30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Effektive løsninger på ulighed i sundhed skal nå endnu flere gennem et nyt program fra Novo Nordisk Fonden. Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over to år. De første 50 millioner kroner er bevilget til fire nytænkende projekter.
Nyt globalt konsortium har til formål at transformere antibiotikaforskningen for at bekæmpe den voksende AMR-krise22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Filantropiske partnere investerer 60 millioner dollars i støtte til samarbejdsforskning for at fremskynde opdagelsen af næste generations antibiotika
Novo Nordisk Fonden foreslår nye kandidater til valg til bestyrelsen i Novo Nordisk A/S21.10.2025 14:11:02 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk A/S meddelte tidligere i dag, at selskabet har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælge nye medlemmer til dets bestyrelse. Novo Nordisk Fonden er enig i denne beslutning og foreslår nye bestyrelsesmedlemmer, herunder Lars Rebien Sørensen som formand og Cees de Jong som næstformand for selskabets bestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
