Vejen banet for et grønnere Danmark
25.6.2022 10:56:28 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

“Danmark er og skal være et grønt industriland. Derfor er det godt, at der kommer mere grøn energi i danskerne stikkontakter, men vi skal også sikre, at energiudbuddene fremmer grøn produktion. Det skal ikke kunne betale sig fx at købe mindre bæredygtige vindmølletårne i Kina og transportere dem til Europa. Så vi er glade for, aftaleparterne nu tager hånd om dette.”
Det siger Troels Blicher Danielsen, adm. Direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, efter at regeringen her til morgen kunne præsentere en bred politisk aftale, som lægger kursen for et grønnere Danmark.
”Det er meget positivt, at man med aftalen desuden får sat fokus på ikke bare de store solcelleparker, men også på en bedre udnyttelse af vores bygningers tage til solceller. Det er uhyre vigtigt, at vi udnytter det kæmpe potentiale, der er på dette område, og vi glæder os over, at den kommende solcellestrategi blandt andet skal behandle de mange barrierer, der er på området.”
Hurtigere vej til grøn varme
Dagens aftale sender ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne også et klart politisk signal om, at naturgassen skal ud af boligopvarmningen.
”Som aftalen også lægger op til, får vi masser af biogas ind i systemet de kommende år. Men det er helt afgørende, at den bruges der, hvor den gør mest gavn – nemlig i industri og i den tunge transport,” siger Troels Blicher Danielsen og uddyber:
”Det er virkelig positivt, at man vil give tilskudspuljerne på området et serviceeftersyn, og ikke mindst, at man vil opsplitte bygningspuljen i to med henblik på at kunne nedbringe sagsbehandlingstiderne og undgå stop -go effekter afhængigt af, om kunderne kan få tilskud eller ej. Det vil i høj grad gavne den enkelte naturgaskunde, som får kortere fra beslutning til handling.”
Han anerkender også, at aftalen vil trimme Erhvervspuljen, så den bliver lettere for danske virksomheder at bruge og fremhæver i det hele taget dagens aftale som et markant skridt på vejen mod et grønnere Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, presseansvarlig hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 27 69 45 69
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Løsningen er flere kolleger, ikke lavere pensionsalder10.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger. Men mens politikerne diskuterer tidligere tilbagetrækning, arbejder medarbejderne i erhvervslivet allerede markant mere end gennemsnittet.
TEKNIQ: Lige muligheder begynder i garderoben6.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt fokus på for store sikkerhedssko og arbejdstøj, der ikke passer, skal skabe bedre trivsel og holde talenter i de tekniske fag.
TEKNIQ: S gentager fortidens pensionsfejl5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil risikerer at fastlåse arbejdsmarkedet i en tid, hvor danskerne lever længere og er friske til at bidrage. Der er brug for mere fleksibilitet i arbejdslivet i stedet for en gentagelse af historiske fejltrin, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum