Vejdirektoratet reparerer bro over Østjyske Motorvej
Fra 2. august til 24. oktober foretager Vejdirektoratets entreprenør en reparation af broen, der fører Ulvehavevej over Østjyske Motorvej ved Vejle.
Arbejdet består blandt andet i forskellige reparationer af broens beton samt etablering af et nyt fortov.
Der bliver opsat signalregulering på stedet, og trafikanterne vil kunne passere broen i hele arbejdsperioden på nær i forbindelse med to tidspunkter, hvor der skal støbes. Tidspunkt for støbningerne fastlægges senere, men det vil være en lørdag eller en søndag eller en nat mandag-fredag fra kl. 17:30 – 05:30. I forbindelse med spærring vil der blive skiltet med en omkørselsrute.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
Information om, hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken, kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Projektchef Iben Maag, tlf.: 7244 7524, mail: ibma@vd.dk
(Fra 9/8) Fagprojektleder Per Thorsager, tlf.: 7244 2598, mail: pbth@vd.dk
Kommunikationskonsulent Brian Christensen, tlf.: 7244 3755, mail: bch@vd.dk
Information om Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ét spor i hver retning på E45 mellem Hornstrup og Hedensted i weekenden24.4.2024 17:27:12 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag aften den 26. april til søndag morgen den 28. april vil der i aften- og nattetimerne kun være ét spor i hver retning på E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Hedensted. Vejdirektoratet skal pille stilladset omkring den nye bro for Bredalvej ned.
Hovedvejen ved Møldrup får ny asfalt24.4.2024 07:51:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på fire kilometer af rute 13 ved Møldrup nord for Viborg fra onsdag 24. april og tre uger frem.
Vejarbejde på vigtig bro ud af København23.4.2024 14:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet arbejder natten mellem onsdag den 24. april og torsdag den 25. april på Sorterendebroen ved Avedøre i Storkøbenhavn. Vejarbejdet vil give forlænget rejsetid for trafikanterne på vej ud af hovedstaden.
Ny asfalt på Frederikssundsvej ud for Græse Bakkeby22.4.2024 16:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Frederikssundsvej ud for Græse Bakkeby nord for Frederikssund. De første maskiner ruller ud lørdag 27. april.
E20 skal have ny asfalt ved Køge22.4.2024 14:16:21 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går nu i gang med at udskifte den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen ved Køge, hvorfor der vil være vejarbejde mellem 23. april og 17. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum