Vejdirektoratet lægger ny asfalt på motorvej ved Odense
12.8.2022 14:31:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Tusindvis af trafikanter bruger hver dag E20 Fynske Motorvej ved Odense, og det tærer på asfalten, der nu er så nedslidt, at det er nødvendigt at udskifte den.
Derfor kører asfaltmaskiner tirsdag den 16. august ind på den befærdede motorvejsstrækning for at foretage slidlagsarbejde i omkring tre uger frem. Arbejdet finder sted i begge retninger vest for Motorvejskryds Odense til vest for rampeanlæg 48 Tietgenbyen.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Herefter vil der blive udlagt en ny og mere klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet bliver udført i to etaper og primært som aften- og natarbejde mellem kl. 18.30 og 06.00
Første etape, hvor der bliver udført arbejde i vestgående retning mellem rampeanlæg 48 Tietgenbyen og rampeanlæg 50 Odense SØ, vil have følgende konsekvenser:
- Ved aften- og natarbejdet bliver vestgående trafik ledt over i østgående spor med ét spor farbart i begge retninger.
- Frakørselsrampen ved Motorvejskryds Odense i vestgående retning til O3 og rute 9 Svendborgmotorvejen vil være spærret i arbejdsperioden.
Anden etape, hvor der bliver udført arbejde i østgående retning mellem rampeanlæg 50 Odense SØ og rampeanlæg 48 Tietgenbyen, vil have følgende konsekvenser:
- Ved aften- og natarbejdet bliver østgående trafik ledt over i vestgående spor med ét spor farbart i begge retninger.
- Til- og frakørselsramperne ved Motorvejskryds Odense i østgående retning til O3 og rute 9 Svendborgmotorvejen vil være spærret i arbejdsperioden.
I de perioder, hvor ramperne i motorvejskrydset er afspærret, vil der være skiltet med omkørsel.
Asfaltarbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få forlænget rejsetid. I dagtimerne mellem kl. 06.00 og 18.30, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum