Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Fynske Motorvej ved Tietgenbyen
10.5.2023 13:08:52 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Fra søndag den 14. maj og cirka otte uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på E20 Fynske Motorvej ved Tietgenbyen.
Arbejdet finder sted i begge retninger fra vest for rampeanlæg <48> Tietgenbyen til lige øst for rampeanlæg <47> Langeskov.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny og mere klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet vil blive udført i to etaper som aften- og natarbejde primært mellem klokken 18.30 og 06.00.
Etape 1, hvor der arbejdes i vestgående retning fra øst for rampeanlæg <47> Langeskov til vest for rampeanlæg <48> Tietgenbyen, vil have følgende konsekvenser:
- Ved aften- og natarbejdet ledes vestgående trafik over i østgående spor med ét spor farbart i begge retninger.
- Fra- og tilkørselsramperne i vestgående retning ved rampeanlæg <47> Langeskov og rampeanlæg <48> Tietgenbyen vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.
Etape 2, hvor der arbejdes i østgående retning fra vest for rampeanlæg <48> Tietgenbyen til øst for rampeanlæg <47> Langeskov, vil have følgende konsekvenser:
- Ved aften- og natarbejdet ledes østgående trafik over i vestgående spor med ét spor farbart i begge retninger.
- Fra- og tilkørselsramperne i østgående retning ved rampeanlæg <48> Tietgenbyen og rampeanlæg <47> Langeskov vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.
Ved spærring af ramperne vil der være skiltet med omkørsel.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid.
I dagtimerne mellem klokken 06.00 og 18.30, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil motorvejen inklusiv alle ramper være åben for normal trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Asfaltarbejde betyder spærringer og trafikomlægninger fra april til juli på E45 nord for Horsens7.4.2026 15:11:43 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter omkring 55 Horsens N på E45 Østjyske Motorvej vil møde smalle spor og perioder med spærringer af til- og frakørsler samt broen på Østbirkvej over motorvejen mellem den 13. april og den 3. juli. Trafikanter opfordres til at følge skiltningen og køre efter forholdene.
Renoveringsarbejder på Mønbroen7.4.2026 12:54:42 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet foretager renoveringsarbejder på Mønbroen fra april til oktober.
Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev1.4.2026 16:19:32 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 8 ved Faaborg1.4.2026 16:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 7. april begynder Vejdirektoratet at udskifte asfalt på rute 8 ved Faaborg. Arbejdet forventes at tage en uge.
E47 skal have ny asfalt ved Lellinge1.4.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker i perioden fra 7. april til 15. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum