Vejarbejde giver forlænget rejsetid mellem Horsens og Tørring
25.5.2022 15:43:39 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Tilstrækkeligt mange biler har kørt frem og tilbage mellem Horsens og Tørring til, at asfalten nu er blevet så nedslidt, at det er tid til at udskifte den.
Derfor vil der fra søndag den 29. maj og tre uger frem blive udført aften- og natarbejde på rute 30 Vestvejen i tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 06.00.
For hurtigst muligt at komme i mål med arbejdet vil strækningen blive spærret i begge retninger, mens arbejdet står på. Til gengæld vil vejen være åben for normal trafik i dagtimerne.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt en ny og mere klimavenlig slidbane og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Følgende gælder kun trafikanter, der kører i tidsrummet mellem kl. 18.00 og 06.00.
- Fra Horsens til Tørring: Her skal trafikanter tage E45 til rampe 59 Hornstrup, hvor trafikken via Viborg Hovedvej vil blive ledt til rampeanlæg 2 Grejs på Midtjyske Motorvej og derfra mod nord til rampeanlæg 4 Ølholm ved Tørring.
- Fra Tørring til Horsens: Her skal trafikanter via rute 13 køre til rampeanlæg 4 Ølholm på Midtjyske Motorvej og derfra til rampeanlæg 2 Grejs, hvor trafikken vil blive ledt videre via Viborg Hovedvej til rampeanlæg 59 Hornstrup på E45 og derfra mod nord til rampeanlæg 57 Horsens Syd.
Rampeanlæggene på rute 30 ved Korning og Uldum vil også være spærret i begge retninger, mens der bliver udført arbejde på strækningen. Der vil være skilte om omkørslen for de trafikanter, der normalt benytter disse rampeanlæg.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanter især om aftenen og natten vil opleve forlænget rejsetid.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som eventet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum